Bilhistorisk Tidsskrift  NR. 59  -  SOMMER 1979     side  10
     
 


creme. Den sorte var ikke noget problem, men af hensyn til senere reparationer ville jeg også gerne have en lys standard farve, og det var

  


sværere. Enten blev den for lys, og dermed grel sammen med sort, eller også for mørk og lummer. En dag under et ferieophold i Tyskland

  Husflidsårbejde i læder.

fandt jeg mig pludselig omgivet af den helt rigtige nuance til alle sider. Jeg stod midt på en banegårdsplads blandt hundreder at taxaer, da det gik op for mig, at disse alle var lakeret i nøjagtig den farve, jeg søgte. Brugt i den udstrækning måtte det naturligvis være en standardfarve, så et tysk farvekort blev rekvireret, og der stod den i lys elfenben.
  Efter maleren gik turen til sadelmageren, som skulle sy en ny kaleche. Også her blev der gjort store anstrengelser for at finde de rigtigste materialer. En undersøgelse havde vist. at førkrigs Mercedes Benzbiler havde kalecher af stof, der var en anelse tyndere, end det der blev anvendt etter krigen. Dette blev fremskaffet, og stof til indvendigt for blev taget hjem fra Tyskland, hvilket derpå afgik til sadelmageren sammen med billeder af en original kaleche. 
   Mens alt dette stod på, var »sølvtøjet« blevet sendt til forkromning. Tre problemer opstod i den forbindelse. Hængslerne på motorhjelmen skulle forkromes. men vi turde ikke tage dem af, da de sidder i en ombukket fals, og det krævede nogen overtalelse at få dem dyppet mens de sad på plads. Det næste var, at vinduesrammerne, som er gjort af »presset mælk« (zinkstøbt), blev ved at blære op. så der til sidst ikke var andet at gøre end at fremstille nye af messing. Endelig