| |
var der den indvendige solskærm. Denne består af et stykke
grøn celluloid i en forkromet ramme, men selv om alle forholdsregler blev
taget for at dække celluloiden inden forkromningen, lignede den mere et
vaskebræt end en solskærm bagefter, og matte udskiftes.
Hjemlige sysler
At der havde været fremmed hjælp til de største opgaver, betød ikke.
at jeg selv havde forholdt mig uvirksom imens. Jeg havde bl.a. undersøgt
det kraftige læderindtræk og fundet det i så god stand, at der var
værd at gøre en indsats for at bevare det. Der var et enkelt sted, hvor
en cigaretglød el. lign. havde brændt hul i det højre sæde, men
heldigvis er sæderne syet i baner, så det var muligt for mig at skære
det ødelagte materiale ud og sy en ny bane i. Herefter affedtede jeg
læderet med acetone, sleb det forsigtigt med fint sandpapir og farvede
det.
Tæpper og sidebeklædninger var kassable, men blev ikke desto
mindre omhyggeligt lagt til side, idet de senere skulle bruges som
mønster ved tilskæring af nye. Et forsøg på at få stof mage til det
originale faldt desværre negativt ud. og de moderne stoffer beregnet til
formalet fandt ikke nåde for mit kritiske øje, da de alle var af
kunststof og dermed uacceptable i en gammel hil. En tourné rundt til
tæppeforretningerne gav ikke bedre resultat. Igen kunststof, og i de
fleste tilfælde med gummivrang. Jeg var lige ved |
|
Zeiss projektøren i adskilt stand.
at opgive, da en ekspedient, der endelig havde fattet lidt af situationen,
kom frem med nogle prøver i ren ny uld uden gummivrang. Han havde ikke
vist mig dem før. fordi det ikke var lagervarer, men noget, der skulle
tages hjem på bestilling, og derfor dyrt. Jeg slog dog straks til, da der
var en beige velour, meget lig en kvalitet Daimler Benz har benyttet i
stor udstrækning. Efter nogen ventetid kunne jeg så begynde at skære
tæpper til og kante dem med læder syet med usynlige søm.
Det indvendige træværk langs vinduer og instrumentbræt
trængte også til en omgang. Efter afrensning med lakfjerner blev det
slebet med vandslibepapir og lakeret i hånden, slebet og lakeret igen, og
så fremdeles til en tilfredsstillende overflade var opnået.
Den store dag
Det havde været noget foruroligende at have den dejlige bil spredt i øst
og vest i så lang tid, for hvor nemt kunne ikke et eller andet forsvinde
i virvaret. Omsider begyndte den gamle dames bil dog at tage form igen,
omend ikke uden de dertil hørende genvordigheder og pudsigheder. Der var
forsinkelser forårsaget af bestilte
De klassiske produkter fra Carl Zeiss og Daimiler Benzt i skøn genforening.
|
|
|
|
