| |
Fejlslagne forsøg
-en studie i danske biler efter 1945
Af Anders Ditlev Clausager Wolfsburg, Tyskland 177 - Birmingham,
England 1979
Med respekt tilegnet mindet om direktør ERIK SOMMER - en dansk bil-pioner
Indledning
Dansk bilindustri efter 1920 er egentlig ikke et ben der kan
koges særlig megen suppe på. Stort set det eneste danske firma der
fortsatte en bilproduktion efter l. verdenskrig var De Forenede
Automobilfabrikker i Odense (DFA). DFA opstod i 1917 ved en
sammenlægning af det odenseanske Thrige-firma med de københavnske
Jan og Anglo-Dane - alle 3 firmaer havde forbindelse til
Landmandsbanken. Produktets navn, Triangel, var derfor et ordspil i
mere end én henseende. Efter sammenslutningen koncentreredes
produktionen i Odense.
Ud over enkelte specialbyggede personbiler (en touring i 1928
(?) - billede i »Ud at køre - før og nu«, og året før den
berømte »racer« til Rom-København løbet på omnibuschassis)
holdt Triangel sig til erhvervskøretøjer, som
|
|
leveredes i flere forskellige
størrelser op til 5 tons nyttelast - lastvogne, omnibusser,
trambusser og brandbiler. Motorerne købtes oftest udenlands - i
begyndelsen bl. a. franske Ballot- motorer, senere fra Amerikanske
firmaer (Continental, Hercules eller Lycoming); i 30'erne anvendtes
dog alternativt dansk-byggede dieselmotorer eller råoliemotorer som
de dengang kaldtes. Den beskedne produktion omfattede også
benzinmotor-drevne skinnebusser, og suppleredes med import af
udenlandske personbiler - Studebaker, F.N., FIAT og Austin. Triangel
gjorde sig bemærket ved anvendelsen af hydrauliske bremser allerede
omkring 1930, og ved en yderst moderne lastvogn med frembygget
førerhus i 1932, samme år som den første trambus leveredes.
|
|
|
Det må nok siges, at Triangel existerede, men ikke
trivedes. Triangel var dyr sammenlignet med udenlandske fabrikater -
exempelvis kostede en brandbil på Triangel-chassis det dobbelte af en
Ford V8 brandbil - men, takket være valuta-krise og »Køb Dansk«
kampagnen, blev mærket ofte foretrukket af offentlige myndigheder.
Trambusser leveredes til Ålborg, Århus og Odense, rutebiler til en lang
række privatbaner og private omnibusselskaber foruden DSB, og brandbiler
til større kommunale brandvæsener, i første række København, Odense,
Århus og Ålborg. I samarbejde med H. Meisner-Jensen, leverandør af
brandslukningsmateriel, udvikledes for Københavns Brandvæsen de første
lukkede brandbiler omkring 1934, den såkaldte »Normaltype l« efter
standardspecifikation. Det er ganske karakteristisk, at de fleste nu
bevarede Triangler er brandkøretøjer.
DFA fortsatte produktionen af Triangel efter 1945, formentlig
indtil ca. 1953, formentlig var en af de sidste typer en bybus med
Henschel dieselmotor under gulvet. Men med 50 ernes stigende import af
erhvervskøretøjer havde mærket næppe den store fremtid for sig, og det
var sikkert klogt af DFA at holde op mens legen var god.
Et par spredte tilløb til en bilproduktion i 30'erne var
der. Bohnstedt-Petersen, som allerede samlede Chrysler-produkterne i
Danmark, viste på automobiludstillingen i Forum i 1934
|
|
