| |
|
|
muligt at skaffe den nødvendige kapital fra anden side.
Desuden viste det sig allerede under prototypens opbygning i
1953, at ingeniør Mathiesens tekniske formåen ikke stod mål med hans
ambitioner. Det er blevet sagt om Mathiesen, at fejlen var den at han
havde solgt biler i 40 år, og det forledte ham til at tro at han havde
forstand på det! Hele konstruktionen var, trods den besnærende
specifikation på papiret, yderst dårligt gennemtænkt - exempelvis var
det oprindelig tanken at udføre karrosseriet i stålplade, og da plasticideen
så opstod, blev pladespecifikationen på tegningerne overstreget og
erstattet med ordet »plastic«. En modelsnedker blev engageret til at
udføre en helskalamodel over hvilken negativ-formen skulle støbes, men
man havde problemer med slipmidlet så formen sad uhjælpelig fast på
modellen og man kunne begynde forfra - senere var der problemer med at få
karrosseriet ud af formen. Det viste sig derefter at karrosseriet ganske
savnede styrke i længderetningen, hvorpå der blev boltet nogle stykker
fladjern under bunden, hvilket synligt rettede vognen op. - AhImann-Ohlsen
kom først ind i projektet på et ret sent stadium og kunne ikke gøre
meget for at redde DKR: Han udtalte selv at han hellere ville have begyndt
forfra. Og efter
Også fotomontagen af den færdige plasticbil stammer fra Skandinavisk
Motor Journal.
|
|
