|
Jubilæumsløbet
Dagen efter jubilæumsløbet på Fyn blev
Bilhistorisk Tidsskrift ringet op af Ulf Save, der følte sig
inspireret til at beskrive sin oplevelse af arrangementet. Derfor
har han ordet:
DVK's jubilæumsarrangement startede for vores
vedkommende med afrejse fra Helsingør fredag eftermiddag. Det var
meningen at det skulle have foregået i Ford T. Blandt andet på
grund af ventetid til syn lykkedes det ikke til tiden, så det blev
atter min 1929 Chrysler der blev startet op, det er den nu ikke ked
af. Som sagt fredag læssede Austin-Kaj og jeg vores bagage og os
selv i Chrysleren og kørte hen for at hente de to andre passagerer.
Vi kørte i strålende eftermiddagssol, det var det sidste vi så
til den, mod Halskov over Roskilde. Halskov ankomst 19.30 på chancen, humøret var
dog stadigvæk højt, det varede nok ikke så længe. Middagen og
kaffen indtoges på færgehavns-restauranten, der har den finesse at
det bliver råbt op hvilke baner der skal være
Før starten blev vognene rangeret op på
græsmarken ved Egeskov.
|
|
klar til ombordkørsel. Men ak, 20.15, 20.50 og
21.30 sejlede uden os, men så endelig 22.45 kom vi med, humøret
steg igen. Da jeg havde været tidligt oppe og på arbejde var jeg
nu temmelig træt. Jeg fandt heldigvis en bænk på færgen hvor jeg
kunne få en times søvn.
Ankomst Knudshoved 23.45 og så mod Odense, der
var vi heldige, en lastbil der også skulle til Odense lå foran os
og holdt nogenlunde den marchfart jeg plejer at holde med Chrysleren,
så det var bare at hænge på og lade ham tage vindmodstand og
blændende lygter. Da vi kom til Odense fik vi igen problemer, de to
af os skulle bo privat, så vi skulle finde ud på en villavej, nå
det lykkedes efter en hel del sight seeing og kortlæsning. Nu
manglede Kaj og jeg bare at finde vores hotel. Endelig kl. 1.30
parkerede vi Chrysleren i hotellets gård.
Lørdag morgen oprandt, vejret, nå ja, det kunne
jo klare op, en hurtig kop kaffe, vi skulle have morgenmad på
Egeskov, så ud til villavejen igen. Denne gang gik det noget
nemmere at finde. Vi blev lodset ud til Svendborgvejen, og så gik
det sydpå. Turen derned var hyggelig; vi fulgtes med flere andre
veteraner. Ankommet til Egeskov fik vi spisekort og landkort udleveret
|
|
|
Jeg fandt ud af hvor vi skulle parkere, jeg havde
et lavt nr. Jeg havde jo meldt mig til med T-eren. I museets cafeteria var
der morgenmad. Det er vist længe siden der har været så meget drøn
på, men personalet arbejdede hurtigt.
Ude på startpladsen var efterhånden en spændende
skare af biler opmarcheret. Kl. ca. 10.30 var det vores tur til at starte.
Løbet var lavet som et orienteringsløb, med kontroller undervejs, hvor
man skulle stemple på sit startkort, endvidere var der en vis idealtid
man skulle prøve at overholde, en morsom måde at lave løb på. Vejret
var absolut ikke det bedste, men det regnede jo også i gamle dage. Jeg
må dog udtrykke min beundring for de tre motorcykler der stillede op og
gennemførte, også i de åbne vogne, enkelte endda uden kaleche, havde
folk det hårdt, sådan en dag sætter man pris på en sedan når man er
lidt sart. Der var ca. 150 køretøjer, spændende fra 1901 til 1954, det
må kaldes bilhistorie og passede godt til 25 års jubilæet, jeg tror
heller ikke man kan nævne mange biltyper der ikke var repræsenteret, jeg
vil også lige nævne to norske piger der kom i en Ford A coupe, friskt
gjort.
Løbsdeltagerne var delt i 4 klasser: 1: 19001920, 2:
1921-1931, 3: 1932-1945 og 4: 1946-1954, de to mellemste de største. Ude
på ruten var der mange muligheder for at kludre i det, man skulle se sig
godt for, man skulle jo også holde øje med kontroller. Nogle steder
kunne
|
|