Bilhistorisk Tidsskrift  NR. 61  -  1980     side    6

     
 

 vægelse her, simpelt hen manglede. Flere forsøg blev gjort på at fremstille et brugbart par, inden vi valgte to skåle, der efter vores mening passede, og des større var glæden, da jeg senere fik fat i et reservedelskatalog, og der viste sig at være fuld overensstemmelse.    En af de få ting ved undervognen, der ikke behøvede reparation, var styreboltene, mens alle lejer i bagtøj og nav uden undtagelse måtte udskiftes. Til fremstilling af en så lille ting som filtpakningerne i navene måtte der først drejes to store hugpiper, hvorefter

 

Ved købet var bilen påmonteret en dårligt udført trækuffert, som dog nemt kunne fjernes.

pakningerne så kunne udstanses.
  På et tidspunkt har man øjensynligt ønsket at forbedre de ikke alt for gode bremser på en Seven, så der var lavet nye bagbremsearme af et stykke fladjern. At dette ikke var originalt, var nemt at se. Heldigvis lykkedes det at opdrive to arme magen til de forreste arme. Glæden varede kun kort, for det viste sig senere ved opslag i reservedelskataloget, at der nu var fire forkerte bremsearme. Igen viste Hovedgård sig at have løsningen på problemet i form af fire rigtige, men dårlige arme, som dog kunne svejses op til brugbar stand.
   I mellemtiden var der sat tag- og loftsbeklædning på karrossen, efter at jeg tilfældigvis på udsalg i Ribe havde fundet en rest loftstof, oven i købet til en meget rimelig pris.
   I september 77 kunne bilen så endelig skubbes ud af sin garage på egne hjul, og man kunne begynde at danne sig et billede af det færdige resultat. Alligevel skulle der gå næsten to år, før