| |
Kalechestativer
Af P. E. Hansen
| Kalechen som konstruktionselement til biler fik
en levetid på omkring halvfjerds år. I de første biler sad fører
og passagerer helt ubeskyttede for vejrliget, omkring 1900 kom
kalechen, som man da havde kendt gennem årtier i forbindelse med
hestevogne til persontransport. Disse første kalecher var meget
simple i opbygning, og netop den simple konstruktion gjorde det
nødvendigt af afsprosse med extra synlige stivere og stropper. På
touringmodeller fra omkring 1910 ses ofte læderstropper fra
kalechens forkant til chassisrammen etc. Karrosseriudviklingen op
til sidst i trediverne medførte en tilsvarende udvikling af
kalechen. På denne tid kunne man gruppere kalecherne, relativt
simple konstruktioner til roadsterkarrosse, lidt mere komplicerede
kontruktioner til touringkarrosser, komplicerede fordi
touringkalechen var dobbelt så stor som roadsterkalechen og
samtidig skulle den være selvbærende, og den gennempolstrede |
|
konstruktion til to eller fire dørs
cabrioleter. Verdenskrigen bragte næsten al personvognsproduktion
til ophør, og da der igen kom gang i samlebåndene i 46-47 var
mærkebilledet noget ændret. Ligeså udbuddet af åbne modeller, i
hvert fald her i landet. Indførelsen af det selvbærende
karrosseri, hvor ståltaget var en del af den bærende konstruktion,
medførte også at man ikke umiddelbart kunne lave åbne modeller
udfra de lukkede uden at forstærke bunden. Det betød en fordyrelse
af produktet og med vort afgiftssystem for personbiler en betydelig
højere pris for den åbne vogn — det blev exclusivt at køre
convertible.
Det er almindelig kendt, at det var Ford i
Amerika der skabte forudsætningen for den serieproducerede bil og
dermed tilbød et køretøj til en overkommelig pris. Det var også
i Amerika den seriefremstillede åbne bil kunne fås i flest
udgaver, og til en lavere pris end den lukkede. Således udstyrede
Ford
|
|
|
sin A-model i 1931 med følgende convertible
karrosserier: Roadster i standard og de luxe udgave, Phaeton ligeledes i
standard og de luxe, Cabriolet og Convertible. Sidsnævnte er vist aldrig
set her i landet, typen var det man her, efter tysk oprindelse, betegner
som Cabrio Coach. Derimod tilbød Ford aldrig i A-perioden en Landau. Og
det var det samme Amerika, der med restriktiv lovgivning omkring
sikkerhedsspørgsmålet, aflivede den åbne bil i traditionel udgave i
halvfjerdserne. Det der fabrikeres i dag må for at overholde USA-normerne
udstyres med en slags styrtbøjle.
Bilentusiaster, denne uhomogene skare hvortil dette
blads læsere også hører, har altid omfattet den åbne bil med særlig
interesse, ikke uden grund, for hvad kan lignes med en
convertible-køretur en dansk sommerdag — man ser og fornemmer
omgivelserne intenst, og måske heller ikke uvæsentligt: Man bliver set.
Derfor var der også størst interesse for de åbne biler, da
veteranbilinteressen blev organiseret her i landet midt i halvtredserne.
Restaureringsproblemerne ved et åbent karrosseri har
som regel et mindre omfang end et tilsvarende lukket.
|
|
