| |
De fire bøjlers form i plan blev overført til
fire stykker vandfast masonite, og disse masonitestykker dannede
skabelon for aftegning af bøjleformen på en bordplade af 22 mm
spånplade. På bordpladen blev en række 38 mm træklodser
påspændt med 21/2" træskruer. Træklodserne, der
skulle forme bøjlerne ved overgang til bøjleskaft, blev savet på
svejsesav og båndpudset på den krumme flade. Disse overgange |
|
var forskellig for de fire bøjler og havde form
nær et cirkelslag med radius ca. 150 mm.Listerne blev påført
vandfast lim og lagt sammen med papirunderlag på bordpladefixturen.
Med en skruetvinge midt på bøjlen som udgangspunkt påbegyndtes en
opspænding, der tvang de seks lister ind mod træklodserne. Op mod
30 skruetvinger blev brugt. Efter et døgn i spænd blev der løsnet
|
|
|
Det særprægede rudearrangement i kalechesidestykkerne
hører til en Willys Knight. Foto udlånt af E. Lorentzen,
og bøjlen fjedrede kun få mm tilbage.
Herefter forestod et større høvlearbejde med bugthøvl og
pladelære for at fremstille bøjleprofilet. Derpå gentog arbejds
processen sig fire gange med ændrede fixturer.
Efter afpudsning med sandpapir blev bøjlerne lakeret med
klar lak.
Stålstængerne
Medens træbøjlerne kunne fremstilles efter de originale var det
umuligt at rekonstruere stiverne efter det der var tilbage efter den før
omtalte kaleche' ombygning. På det tidspunkt jeg gik igang med
stiver-problemerne var min Touring den eneste 1930 der var opført i
klubbens vognliste, så der var ingen hjælp at hente. Imidlertid fik jeg
kontakt med en hollænder, der havde importeret en norsk 1929 Touring, og
han opmålte sit kalechestativ. Og ved at sammenholde tegningen med de
stumper jeg havde, kunne jeg konstatere at Chevrolet 1929 og 30 havde
|
|
