Bilhistorisk Tidsskrift  NR. 61  -  1980     side  21

     
  Side 20 øverst: 
Bordpladefixturen.

Det færdignittede stativ.

Side 20 nederst:
Sådan så det ombyggede kalechestativ ud, På bøjle nr. 2 var stemplet CHEVROLET MOTOR CO. Om karrossen er lavet hos Chevrolet eller Fisher (det er også et GM-firma) vides ikke. Den traditionelle Fisher plade på højre torpedoside fandtes ikke på Touringen.

Kalechestativet påmonteret karrosseriet. For at få stativet til »at virke« er det nødvendig at stramme det op med to svære møbelgjorde, der er fastgjort i karrossebagende, bøjle 4 og bøjle 1. Når kalechedugen og gjordene til sin tid monteres fastgøres disse ved sømning i de samme områder.
  Stativet skal »klikke « når det slås op - dette »klik« fremkommer f ex, også når en barnevognskaleche slås op.

 

Når det bedste er for godt
- lidt om gearolie
af Poul Jørgensen

 Der har været sagt og skrevet meget fra tid til anden om motorolie. Derimod har emnet gearolie, der er lige så vigtigt, hvis man vil passe sin bil efter forskrifterne, kun sjældent været behandlet. Det er naturligvis uheldigt, da gearolie byder på samme store udvalg med dertil hørende muligheder for at vælge en forkert kvalitet. For først og fremmest at henlede opmærksomheden på dette forhold og eventuelt redde andre medlemmer fra den fælde jeg selv med nød og næppe undgik, besluttede jeg at fortælle om mine (dårlige) erfaringer på dette ret forsømte område. Grundet manglende fagkundskab vil jeg dog håbe, at en smøreteknisk uddannet, hvis interesser helst skal strække sig lidt længere end til dagligdagens køretøjer, får lyst til at bidrage med en udtømmende redegørelse ved lejlighed.

 

 Har man en instruktionsbog til sin veteranbil, vil man som jeg måske blot kunne læse heri, at der skal anvendes »en god gearolie«. Men gearolie er med tiden blevet et vidt begreb, så problemet melder sig, hvad der i dag svarer til det, man i tyverne og trediverne forstod ved en god gearolie. Med det spørgsmål kontaktede jeg de tekniske afdelinger i så godt som alle olieselskaberne her i landet. Man erkendte, at det var et godt spørgsmål, hvilket i sig selv ikke lød lovende, idet gode spørgsmål erfaringsmæssigt har for vane at unddrage sig tilfredsstillende besvarelser. Det gjorde dette også. Nogle af selskaberne forsøgte dog at redde æren ved at udbede sig tid til en nærmere undersøgelse, hvorefter en passende ventetid lod formode, at kaffepausen blev benyttet til at diskutere sagen. Samtlige nåede frem til det resul-