Bilhistorisk Tidsskrift  NR. 62  -  1980     side  27

     
 

Før den seneste ombygning.

gode ordens skyld må jeg oplyse, at vi i den lave bagage-påhængsvogn medbragte diverse redningsudstyr og reservedele, bl.a. blokke og tovværk, så vi kunne trække den væltede vogn op af grøften og rejse den på højkant, medens min mor kvikkede de chokerede, men uskadte passagerer op med resterne af salmiakspiritussen fra det oprindelige karrosseri.«
»I Riga vakte vognen med påhæng så stor opsigt, at politiet med dragne stave jog den undrende ungdom væk. «
   »På grund af mine lange ben kørte jeg selv kun en enkelt gang IF'en. Den var jo konstrueret til de små italienere og Sørensen med sine mange lag tøj havde svært ved at klemme sig ned i førersædet om vinteren, selv om han var en mindre mand.«
   »I øvrigt var det jo dengang skik at chaufførerne holdt og ventede på »herskaberne« når de var til middagsselskab. Det må have været en kold omgang for Sørensen.«
  »Da vi passerede Rovaniemi nord for Polarcirklen på vej til Ishavet,

 

 knækkede en eller anden knastaksel (?) og min bror og jeg blev efterladt med bilen i et lokalt værksted, medens vi telegraferede til København efter en reservedel. Sørensen var forlænget død af kulde (?), men en eller anden svarede tilbage, at en reserveknast-et-eller-   andet jo faktisk lå i Wytavognen. Den lokale finske mekaniker, som kun talte finsk, gik i gang med udskiftningen, og da han havde taget toppen af motoren, tabte han en møtrik ned i bunden af »sumpen«, ca. en meter nede i den sorte olie! Den finske mekaniker tog