Bilhistorisk Tidsskrift  NR. 63  -  1980     side    4

sioner end nutidens, 34 x 7 som svarer til 7.00 x 20 blev brugt som tvillinghjul på én aksel på disse 4 tons lastbiler. Ved at montere bogie kunne man køre med 8 personvognsdæk. Medens de store dæk var mangelvare, var det muligt at skaffe 16" personvognsdæk i størrelse 6.00 og 6.50, dels rådede man over lagre, dels havde man den opklodsede personvognspark, som for de flestes vedkommende henstod monteret med gummi. For at nyttiggøre det gummi til landevejstransporten

eksproprierede staten simpelt hen dækkene til kørende personbiler — læger, politi, ambulancer etc. og til lastbilerne med LONGFRAME.    Ideen med LONGFRAME systemet var oprindelig, at man kunne forlænge chassiset og ladet og øge lasteevnen. Men forfatterens erindring om krigstidens civile lastbiler, som de så ud betragtet med en 10 års knægts øjne fra Horsens' fortove, var at man ikke forlængede ramme eller lad, man kørte bare nu med otte baghjul mod tidligere

(Side 5) I oktober 1923 fuldførte Steffen Møhl denne tegning af en TRIANGEL med lang type LONGFRAME. Fra 22. nov. til 1. dec. samme år udstillede man køretøjet på » The Commercial Vehicle Exhibition « i Olympia i London udstyret med åbent førerhus og uden lad. På kølertoppen var anbragt De Forenede Automobilfabrikkers trekantede mærke, på kølerlegemet dannede støbte bronzebogstaver ordene TRIANGELLONGFRAME. Maskinen var en firecylindret benzinmotor 94 x 150 mm, der ydede 22 HK efter RAC målemetoden. Denne motor var DFA's eget fabrikat, senere i 30'erne brugte man amerikanske HERKULES og CONTINENTAL benzinmotorer, og da dieselmotorer blev almindelige gik man