Bilhistorisk Tidsskrift  NR. 63  -  1980     side  20

     
 

Når man med denne type kunne gå mod de geometriske grundlove og få det til at virke i praksis skyldtes det bl.a. at man ikke kørte med ens lastfordeling på de to bagaksler, den trækkende aksel havde den største belastning. Dette forhold var anderledes på en BOSSING bus, der var fabriksmonteret med tysk bogie. Bussen var udstillet i Forum, og blev solgt til Københavns Sporveje til at betjene Strøgruten. På Kgs. Nytorv kunne man dreje,

 

på Rådhuspladsen var bussen ikke til at håndtere. Møhl blev konsulteret og konstaterede at lastfordelingen på baghjulene var 50%/50%, hvilket umuliggjorde en rimelig manøvreevne. Forklaringen på at man havde besvær med at dreje på Rådhuspladsen, var at her var friktionskoefficienten mellem gummi og gadebelægning større end på Kgs. Nytorv.
  Med den nye konstruktion blev der i 1928 solgt 10 CHEVROLET'er til

 

1931 CHEVROLET 157'' chassis med den tredje type LONGFRAME: kort ikke drejbar. På instrumentbrættet anes et ovalt forhandlerskilt, var det Bülow eller Hans Lystrup? Bemærk et par af touringerne i baggrunden har tæppe over motorhjælmen for at holde sig varme under parkeringen.

Premier Is i Esbjerg. Imidlertid havde man problemer med knækkede aksler efter en vis driftstid, men kørebøger hos firmaet kunne afsløre at bruddene skete efter et nogenlunde konstant antal kørte kilometer, derved kunne defekterne henføres under træthedsbrud. Efter en konstruktionsændring ophørte skaderne.
   Op gennem 30'erne forløb salget af bogiesystemet jævnt, og patentet, der løb i 15 år, nærmede sig afslutningen. Også bilhistorisk nærmede en ændring sig. Ved Verdenskrigens udbrud i 1939 blev importen af lastbiler her til landet delvis bragt til ophør, kun fra Tyskland kom enkelte lastbiler efter 9. april 1940.