| |
Det oprindelige 2-pers, karrosseri på Suhrs vogn.
Sommeren 1929.
han vist, som hævdede at han havde en undervogn der
savnede karrosse. Senere efterforskninger har været resultatløse.
Chassiset fik Johan Frederiksen i Ry, men det er senere vendt tilbage til
min garage, så jeg nu har en komplet undervogn (med papirer), træværk
til karrosse, sæder mv., altså en godbid for en ihærdig restaurator.
— Jeg brugte min Wanderer som daglig bil i 8 år. De første år
var vulstdækkene en prøvelse, men efter at have skiftet til 19"
kanttrådsfælge var den rimeligt driftsikker. Selv med vulstdæk har jeg
dog gjort rejser både til Norge og Italien, og i alt tilbagelagt ca.
80.000 km. Benzinforbruget svarede til 10-12 kml. Marchhastigheden på god
vej 70 kmt, tophastigheden henimod 90 kmt var rigeligt høj til styre-og
bremseegenskaber. De senere år var nysgerrige og begejstrede
forbipasserende i nyere biler tiltagende plagsomme, og en Tysklandstur i
1956 var næsten som at løbe spidsrod. De dage hvor man kunfie tøffe
fredeligt ud ad de danske veje og nyde udsigten fra det høje kuskesæde
med et gedigent |
|
|
trærat mellem hænderne, er nok uhjælpeligt
forbi. I min nuværende rolle som færdselssikkerhedsapostel ville
jeg nok også hurtigt blive hængt ud for dobbeltmoral hvis jeg
stoppede kone og fire børn ombord uden hjælme og seler! Fremtidig
bliver det nok kun til lidt kortegekørsel ved særlige lejligheder.
Erik Nordentofts Wanderer er altså faktisk blevet
restaureret to gange. Ved den første restaurering, for mange |
|
år siden, blev skærme med rund profil udskiftet med
flade med vulst (fra den anden vogn). Reservehjulet blev anbragt
bagpå. Det blev ved anden restaurering flyttet til den korrekte
plads på højre side. I vinteren 1978-79 sneg Kong Frost sig ind
til Messingjens i den uopvarmede garage, og lavede en ny utæthed i
en gammel revne i motorblokken. Men alt blev færdigt, så vognen
kunne præsenteres ved jubilæumsløbet sidste år. Nordentofts eks- |
|
|
