Bilhistorisk Tidsskrift  NR. 65  -  1981     side  23

     
 

enerådende for at bolde de max. 18 meter vogntogslængde og samtidig opnå størst mulig ladlængde. Bilen var højrestyret og burde derfor have haft et bakspejl i venstre side, men det har Carl E. Jørgensen og Frederik Engberg, som var de to lokale motorsagkyndige dengang, måske ikke ment var nødvendigt.
   Tippelad var ikke så udbredt i 1946, endskønt transporterne dengang var bulk i samme omfang som nu. En chauffør der ikke kunne håndtere en skovl var der ingen der havde brug for.

  

  

  

  

  

 

 Denne Fordson fra omkring 1947 er kommet til efter dyrskuepladsfotograferingen og har overtaget indregistreringsnummeret efter den veltjente 38 model V/8. Mange begræder at denne nummerovertagelse ikke mere er mulig. Fordson kom fra de engelske Ford fabrikker som en helt selvstændig engelsk konstruktion. Motoren var en V/8 med 85 hk. Bremserne var mekaniske! med vacuumforstærkning. Påhængsvognen blev bremset ved påløb.
   Modellen var nærmest en trambus, idet motoren tog megen plads op i fø

 

rerhuset. Der var kun to enkeltsæder så hvor man har gjort af de medfølgende flyttemedhjælpere vides ikke. For kun chaufføren og én medhjælper har det taget en rum tid at læsse eller losse to flyttekasser. - Men tid havde en anden dimension dengang.
   Flyttekasserne kunne aftages når der var brug for en fladvogn. Man bemærker at kofangeren afsluttes med pejlestænger, de var i øvrigt standardudstyr på vor egen Triangel fra sidst i trediverne.
   Billedet er udskrabet fordi det blev brugt til firmaets brevpapir.