Bilhistorisk Tidsskrift NR. 66 - 1981 side 4 |
Alvorligt biluheld på Stubbekøbing-damperen. |
Af Claus Kølle Jessen
Talrige er de gange hvor min nu afdøde morfar,
skibsmægler Johan Bruhn, under middagsmåltidet — gerne når vi havde
gæster — under stor morskab fortalte om hin minderige dag i en fjern
fortid, hvor han, fra damperen mellem Stubbekøbing og Masnedsund, kørte
ud over skibssiden siddende i sin automobil med en hund som passager, slog
en kolbøtte og endte i vandet, hvor det eneste synlige for en stund var
min morfars gule stråhat, der vuggede nok så stolt på Storstrømmens
bølger. Det største avisudklip lyder i sin helhed som følger: |
Alvorligt Biluheld på Stubbekøbing-Damperen.
Skibsmægler Johan Bruhns luksusbil forliste i går i Masnedsund Havn. Den »gamle Nykøbinggenser« Skibsmægler Johan Bruhn,
der nu driver en af landets største skibsmæglervirksomheder i Havnegade
i København, har i disse dage besøgt Lolland-Falster. Turen foregik i
hr. Bruhns nyeste Luksusbil — en stor elegant vogn, der regnes blandt
hovedstadens fornemste, og den vakte selvsagt opsigt, hvor den kom frem.
Efter at have aflagt nogle besøg på Lolland, skulle hr. Bruhn i går
køre tilbage til hovedstaden — og en ven, direktør Aug. Nielsen skulle
sammen med en repræsentant af »det yngste Nykøbing«, den 7-årige Carl
Johan Barfoed, gøre turen med. |
foregået programmæssigt — men udskibningen blev af ret dramatisk natur. Efter hvad der meddeles os fra Masnedsund foregik den på følgende måde : BILEN SPRÆNGTE SKIBETS LANDGANG OG STYRTEDE I HAVNEN. Før postdamperen endnu var løbet til bolværk i Masnedsund, prøvede hr. Bruhn igangsætteren og satte sig derpå op i bilen, der holdt ret ud for skibets landgang. Om han nu er kommet til at røre ved mekaniken eller hvordan det er gået til, står vistnok ikke klart. Men pludselig fo'r automobilen frem — sprængte landgangen og slog en saltomortale over rælingen ud i vandet og forsvandt ! Fra postdamperen blev øjeblikkelig sat en redningsbåd ud, og det lykkedes ret hurtigt at få reddet hr. Bruhn, der var bleven trukken med ned. Derimod blev automobilen og passagerernes baggage samt direktør Aug. Nielsens hund på havsens bund. Efter |