|
cylindres motor tage kampen op mod Chevrolet.
Som sagt gik produktionen af B-modellen i gang i slutningen
af november 1931, men som en af arbejderne sagde: Fords smil kom ikke
tilbage, som det sædvanligvis gjorde, når der var fart i tingene. I
stedet for blev han mere og mere utilfreds. Vi forstod jo ikke, hvad han
tænkte, men vi følte, at vi alligevel ikke havde nået det rigtige.
De fandt ud af, hvad Henry Ford tænkte mandag morgen den 7.
december 1931. Efter et møde på en times tid med den nominelle leder af
Ford Motor Co., Henry Fords søn Edsel, blev der givet ordre til at stoppe
produktionen af den 4-cylindrede model og i stedet sætte gang i den
8-cylindrede model.
Det kunne have syntes rimeligt at fortsætte produktionen af
den 4-cylindrede model, og så på et senere tidspunkt præsentere den
8-cylindrede model, men sådan ønskede Henry Ford det ikke. Den første
1932-model, som løb af samlebåndet, skulle have en V-8 motor.
Produktionen blev derfor stoppet. Maskiner blev fjernet,
arbejdere blev fyret, kontrakter opsagt, og man startede |
|
produktionsplanlægningen for den 8-cylindrede motor.
I ingen anden bilfabrik kunne noget sådant være sket.
Endeløse stabsmøder og planlægningsmøder skulle være foregået inden
den endelige beslutning kunne tages. Men i Ford Motor Company, ejet og
ledet af Henry Ford og hans familie, var der kun en kilde til den slags
beslutninger, og det var Henry Ford.
Det var en modig beslutning. Man havde knap nok prøvekørt
V-8 motoren. Man havde ingen erfaringer i at fremstille en V-8 motor i en
blok, og det var jo særligt vanskeligt med en sideventiler motorblok,
fordi der udover cylindre og kølerkapper også skulle støbes plads til
ventilerne med ventilstyr og ind- og udblæsningskanaler.
Beslutningen om V-8 motoren blev ikke offentliggjort. Folk
ventede. Det samme gjorde Ford-forhandlerne og naturligvis også
konkurrenterne.
Først den 11. februar 1932 fortalte Henry Fords
favorit-journalist, at Ford ville producere en 32-model, som enten kunne
udstyres med en 8-cylindret motor (type 18) eller en 4-cylindret motor
(type B). Journalisten skrev videre: »Spørgsmålet er ikke længere, |
|
|
|