|
|
|
hvad Ford vil gøre. Mr. Ford er allerede i gang med
det. Der banker en ny puls gennem den mægtige Ford organisation, synlig
overalt, lige fra laboratorierne, fabrikkerne og ned til værkstederne. «
Man forstår, hvorfor den ellers så pressesky Henry Ford alligevel af og
til gav et interview til denne journalist.
Først den 10. marts 1932 rullede den første 32-model af
samlebåndet, men mod slutningen af marts var der kun produceret 1133
biler med V-8 motor. Det var knap nok til at alle forhandlerne kunne få
en hver. Nogle måtte derfor nøjes med at vise film for publikum på
præsentationsdagen den 31. marts, hvor en nøjagtig optælling viste, at
5.501.952 mennesker alene denne dag havde set Fords nye model.
V-8'eren vakte opsigt. Aldrig før havde man kunnet købe en
8-cylindret bil for så lav en pris, og folk betragtede vel også Fords
initiativ som en indsats til bekæmpelse af den stadigt dybere depression.
I løbet af de første dage blev der efter sigende afgivet ordrer på
200.000 biler, men det var nu nok noget højt sat, fordi der kun blev
fremstillet 287.000 af Fords 32-model, og det var det laveste tal for Ford
siden 1913. |
|
Ford kom også i dette år på andenpladsen efter
Chevrolet, men betragtes de månedlige salgstal, så lå Ford på
førstepladsen fra det tidspunkt, hvor der rigtig kom gang i produktionen,
nemlig i juni måned.
Af de nævnte 287.000 var de 93.000 4-cylindrede. Den
4-cylindrede model (B-modellen) var meget svær at sælge i USA, og
sælgerne måtte i et særligt salgsprogram gå fra dør til dør
for at afsætte den upopulære B-model. Man tør slet ikke tænke på,
hvad der ville være sket, hvis Ford kun havde kunnet tilbyde B-modellen.
Så ville 1932 have været en katastrofe. Det gik ellers galt nok, for
Ford havde i 1932 et underskud på 75 mio. $, og det var en hel del
dårligere end konkurrenterne.
I betragtning af den hovedkuls måde, som 32-modellen blev
udviklet på, var der forbavsende få svagheder ved den nye model. Fra maj
1932 blev man nødt til at forstærke chassiset bagtil. Fra juni 1932 blev
en større køler sat i produktion, og da dette ikke hjalp nok på de
indløbne klager fra midtvesten over køleproblemer, måtte man fra
oktober 1932 montere en kølerhjelm med flere og større »gæller«.
|
|