|
Når man ser på denne mangfoldighed af
karrosserityper, hvoraf nogle fandtes både i standard og deluxe
udgave, kan man undres over, om dette var |
|
økonomisk forsvarligt. Det har det næppe
været. F.eks. tilbød en roadster og en cabriolet en køber næsten
det samme, men der er praktisk taget in- |
|
|
tet, der går igen i de to typer i karrosseri eller
indvendigt udstyr. Ikke engang sådan noget som dørhåndtag, sæder eller
vinduesvisker.
Sedanmodellerne havde karrosserier af engelsk oprindelse. De
er til forskel fra de amerikanske karrosserier en del bredere, har
døråbning fremad og en del træværk i karrosseriet. Ford havde et
savværk i Hou med ca. 100 mand, og det siges, at tiloversblevet opskåret
træ til bl.a. 32-modellen blev brugt til generatorbrænde under krigen.
De øvrige karrosserityper var baseret på amerikanske
komponenter, og det er svært for en ikke-kender at se forskel på en
dansk produceret og en amerikansk produceret 1932'er, men nogle detaljer
skal her nævnes: F.eks. har næsten alle dansk producerede biler
kølerhjelmssider, som kun findes på prototyper i USA, og som er en stor
sjældenhed i dag. De blev i USA fundet utilfredsstillende på grund af
»oliedunkseffekten«, og så blev de tiloversblevne kølerhjelme altså
sendt til Danmark. Det samme gælder i øvrigt ventilationsklappen.
Noget særligt var bremserne. Det amerikanske system, som
måske også er forekommet i den danske produk-
|
|