|
Smøringens teori
Af Erik Olsen
Alment
Mange af de første opfindelser var lavet af træ eller groft
bearbejdet metal, og deres funktionsevne og holdbarhed var afhængig
af en vis smøring, hvad enten den nu blev foretaget med animalsk
fedtstof, voks eller en anden fedtagtig substans.
I forbrændingsmotorens tidligste barndom var smøreolien
ikke det store problem. Den videre tekniske udvikling var imidlertid
betinget af større indsigt i smøringens problemer, man kan endda
påstå, at meget af det, der ligger til grund for den industrielle
udvikling, slet ikke havde fundet sted, hvis smøreteknikken og
smøremidlerne ikke havde fulgt trop og muliggjort smøringen af de
hurtiggående maskiner.
Formålet med denne artikel er i let tilgængelig form at
behandle grundprincipperne for smøring og smøre- |
|
midler — med andre ord smøringens teknologi
eller med et moderne udtryk TRIBOLOGI (læren om gnidning).
Friktion
Friktion er den gnidningsmodstand, der gør sig gældende, når to
emner glider mod hinanden. Slitage kaldes enhver overfladenedbrydning,
der fremkommer på grund af friktion.
Ved tør friktion glider to faste legemer umiddelbart mod
hinanden, og vi finder, at:
- Friktionen
F er proportional med belastningen P,
d.v.s. F = µ-P, hvor µ friktionskoefficienten,
er en konstant, afhængig af materialet.
- Friktionen
er uafhængig af berøringsfladernes størrelse.
- Friktionskoefficienten
er uafhængig af hastigheden i den
relative bevægelse.
|
|
|
Slid
En overflade er aldrig fuldstændig glat, og når to
metaloverflader glider mod hinanden, vil de fremtrædende punkter gribe ind
i hinanden. Fig. 1 viser nogle overfladeprofiler forstørret nogle tusinde
gange, og det ses, at selv den bedste poleret overflade (D) har et ujævnt
udseende. Det kræver arbejde at bringe de ujævne partiers toppe hen over
hinanden og derved overvinde de kræfter, der trykker overfladerne mod
hinanden. Hvis de bevægelige overflader forhindres i at berøre hinanden,
formindskes friktionen.
Fig. 1. Snit af metaloverflader poleret i forskellige
grader visende ujævnheder stærkt forstørret.
Mange rene metaloverflader er tilbøjelige til at klæbe
sammen hvis de bringes i direkte berøring. Normalt vil luft, fedtstof eller
oxydhinder forhindre, at der opstår en sådan berøring,
|
|