Bilhistorisk Tidsskrift  NR. 69  -  1982     side   26

     
  Smøringens teori

Af Erik Olsen

Alment
Mange af de første opfindelser var lavet af træ eller groft bearbejdet metal, og deres funktionsevne og holdbarhed var afhængig af en vis smøring, hvad enten den nu blev foretaget med animalsk fedtstof, voks eller en anden fedtagtig substans.
   I forbrændingsmotorens tidligste barndom var smøreolien ikke det store problem. Den videre tekniske udvikling var imidlertid betinget af større indsigt i smøringens problemer, man kan endda pÃ¥stÃ¥, at meget af det, der ligger til grund for den industrielle udvikling, slet ikke havde fundet sted, hvis smøreteknikken og smøremidlerne ikke havde fulgt trop og muliggjort smøringen af de hurtiggÃ¥ende maskiner.
  FormÃ¥let med denne artikel er i let tilgængelig form at behandle grundprincipperne for smøring og smøre-

 

midler — med andre ord smøringens teknologi eller med et moderne udtryk TRIBOLOGI (læren om gnidning).
Friktion
Friktion er den gnidningsmodstand, der gør sig gældende, når to emner glider mod hinanden. Slitage kaldes enhver overfladenedbrydning, der fremkommer på grund af friktion.
   Ved tør friktion glider to faste legemer umiddelbart mod hinanden, og vi finder, at:

  1. Friktionen F er proportional med belastningen P, d.v.s. F = µ-P, hvor µ friktionskoefficienten, er en konstant, afhængig af materialet.
  2. Friktionen er uafhængig af berøringsfladernes størrelse.
  3. Friktionskoefficienten er uafhængig af hastigheden i den relative bevægelse.
 

Slid
En overflade er aldrig fuldstændig glat, og når to metaloverflader glider mod hinanden, vil de fremtrædende punkter gribe ind i hinanden. Fig. 1 viser nogle overfladeprofiler forstørret nogle tusinde gange, og det ses, at selv den bedste poleret overflade (D) har et ujævnt udseende. Det kræver arbejde at bringe de ujævne partiers toppe hen over hinanden og derved overvinde de kræfter, der trykker overfladerne mod hinanden. Hvis de bevægelige overflader forhindres i at berøre hinanden, formindskes friktionen.

Fig. 1. Snit af metaloverflader poleret i forskellige grader visende ujævnheder stærkt forstørret.

Mange rene metaloverflader er tilbøjelige til at klæbe sammen hvis de bringes i direkte berøring. Normalt vil luft, fedtstof eller oxydhinder forhindre, at der opstår en sådan berøring,