Bilhistorisk Tidsskrift  NR. 69  -  1982     side   27

     
 

men idet overfladerne gnider mod hinanden, kan det ske, at de dækkende hinder momentant slibes bort, og de overfladepartier, der bliver 'afdækket', udsættes pludseligt for direkte berøring, og vil være tilbøjelige til at hænge sammen på grund af intermolekylære tiltrækningskræfter, hvorved der opstår forøget modstand mod glidebevægelser.
   Slitage er ofte en konsekvens af friktionen. De høje partier skures mod hinanden, hjørner og kanter rives af, og hvis alt går vel, slides de ru overflader gradvis jævnere. Somme tider løsrives imidlertid under slidprocessen så store fragmenter, at overfladerne bliver mere ujævne, og slitagen forøges. De løsrevne fragmenter kan fremskynde sliddet ved at ridse og udhule de flader, hvorimellem de slæbes af sted (abrasion slid).
   Nogle metaloverflader vil ligefrem blive svejset sammen i berøringspunkterne, når de gnides mod hinanden under tilstrækkelig stort tryk. Drejer det sig om små partier, kan der ske løsrivning med deraf følgende opkradsning af overfladen. Hvis derimod store arealer »sammensvejses«, vil overfladen »brænde sammen«.

 

Smøring
Det er indlysende, at friktion og slitage vil kunne elimineres, hvis de bevægelige overflader forhindres i at berøre hinanden. Det er denne primære virkning, man søger at opnå ved at anvende et smøremiddel, oftest et flydende smøremiddel, hvorved tørfriktionen erstattes med den væsentlige mindre væskefriktion. Den måde, hvorpå et flydende smøremiddel kan holde overfladerne adskilte, kan anskueliggøres ved at betragte et snit gennem et enkelt, ukompliceret akselleje, som vist på fig. 2.

Fig, 2. Dannelse af oliekile i et glideleje,

  1. Lejet i ro.
  2. Kort efter start.
  3. Fuld rotation opnået.

I fig. 2 a) er akselen i ro og hviler på lejet i punktet A lige under akselens centrum. Når akselen i b) begynder at

 

rotere i pilens retning, vil den på grund af friktionen rulle ad lejets side til punktet B, hvor den begynder at slippe. Er rummet mellem aksel og leje nu fyldt med et smøremiddel, vil olien, der klæber på akselen, trænge ind i det område, hvor akselen hviler på lejet. Laget af vedhængende olie vil yderligere trække mere olie med. Slutresultatet bliver, at olie ved en kilevirkning vil fjerne akselen fra lejet. Ved fuld omdrejningshastighed i c) flyttes kilen således, at den mindste afstand bæres af et sammenhængende olielag.

Hydrodynamisk smøring
Dette er den efterstræbte tilstand og benævnes hydrodynamisk smøring, hvilket altså vil sige, at de glidende flader er fuldstændig adskilte af en oliehinde.
   Der findes imidlertid flere omstændigheder, hvor det er helt umuligt at undgå, at metal direkte berører metal. Man kalder denne uønskede tilstand for grænsesmøring.
   Eksempler på sådanne forhold er:
   1. De fleste lejer er udsat for et vist tryk, også under stilstand. Da der ikke sker nogen bevægelse, som kan opretholde oliekilen, vil al smøreolien —