|
M.G. SA 1939
Conni og jeg havde i foråret 1976 besluttet, at
vi ville til England og købe en M.G. mere, da vores TD'er var
færdig og jeg manglede noget at pusle med. Hvilken type M.G. det
skulle være, havde vi ikke bestemt, men den måtte godt være stor.
Vi tog toget fra København gennem Tyskland, Holland, sejlede til
Harwich, igen med tog til Newcastle, hvor vi blev hentet af gode
venner.
Vores venner kendte en mand i Nord Yorkshire, der havde
en M.G.-Y til salg, så den besluttede vi os at kigge nærmere på.
Det var rigtigt på landet, en stor farm med værksted, lader og
udhuse. M.G.-Y'eren var nu ikke så spændende, men pludselig fik vi
øje på noget stort i den ene lade. Hvad er det? — Nå! det er en
M.G. SA, men den er ikke til salg. Vi kiggede dog nærmere på den,
stor var den og den fungerede for tiden som hønsehus og så herrens
ud, men den var intakt og original; der var blot den hage ved det,
at den ikke var til salg. Nu kom fruen i |
|
huset til, og vi måtte endelig komme ind, for nu
var der te, æg og hjemmebagt og det skulle vi altså have. Vi sagde
naturligvis tak til og der blev talt meget over teen og det
hjemmebagte, men ikke et ord om bilen.
Næste dag kom vi igen, men bilen var stadig ikke til
salg, dog måtte vi ikke køre før vi havde fået te, æg og
hjemmebagt.
3. dagen kom med te, æg og hjemmebagt og megen ros til
fruen over det dejlige traktement — og nu var der måske en
mulighed for at de godt ville sælge, men kunne vi ikke godt komme
igen dagen efter.
4. dagen kom, og vi fik te, æg og hjemmebagt og nu
havde de set os an, så de regnede med at bilen ville få et »godt
hjem« og de ville gerne sælge til os. Vi aftalte prisen som var
meget, meget rimelig, og aftalte endvidere, at bilen skulle gøres
køreklar og at vi ville hente den nogle måneder senere. Vi havde
ellers regnet med at vi skulle køre hjem i egen bil — men det
blev tog |
|
|
igen — dvs., nu var der togstrejke så vi måtte leje
en vogn.
Da vi nogle måneder senere skulle hente bilen, blev vi
tilbudt at få pengene igen + det dobbelte, hvis vi ville lade den stå,
hvilket vi selvfølgelig ikke ville. Nå, indenfor skulle vi, fruen havde
lavet te, æg og hjemmebagt og vi skulle også have nogle £ tilbage i
lykkepenge og vi fik mange ønsker om held og lykke med bilen. Tja — det
var lige før de græd da vi tog afsted.
Så begyndte hjemturen — og køre kunne den — men ikke
bremse, og alt inventaret var løst, men ved venners hjælp kom vi da til
færgen og ved Falcks hjælp, til København.
M.G. SA'en kom ind i Danmark den 14/6-76 og efter 6 års
restaurering blev den synet og godkendt den 14/6-82 og bilen er nu på
plader.
Vores første rigtige køretur blev til det internationale
M.G.-stævne i Hausach Schwartzwald (1700 km) hvor 350 M.G. mødtes.
Vi deltog bl.a. i driving test, men her må jeg tilstå, at
bilen er en kende for stor.
Det var for øvrigt en lang tur at køre første gang, og
heller ikke helt problemfri. Vi kørte på nogle ualmindeligt |
|