Bilhistorisk Tidsskrift  NR. 71  -  1982     side   30

     
 

ter, den rørformede baglygte, den ovale bagrude, de rigtige hjul og meget andet. Nu mangler jeg den orig. kølerprop, (helst den med vingerne) og den rigtige Marelli magnet. Jeg kører med en ny-istandsat Bosch. Så skulle nogen kende nogen, der osv., er jeg naturligvis meget interesseret.
   I lighed med de fleste andre veteran-bilentusiaster, kan jeg fortælle en mængde muntre anekdoter om den

 

måde, hvorpå mange manglende reservedele er fundet. Det vil nok føre for vidt her at komme ind på enkeltheder, så lad det vente til en anden gang.
   Jeg skylder at takke en del mennesker for at min FIAT 501 ser ud som den gør i dag. Først og fremmest min kone, der ikke interesserer sig for biler, men som har fundet sig i alt det en veteranbilmands kone nu engang må igennem.

 

Dernæst vennerne i DVK såsom Holst Jensen, Gunnar Falk, Børge Kå, Viklit, Riisager og Schouboe. Men uden Privatbanken, Hørsholm og min svoger John, der er perfektionist og værktøjsmager, var resultatet ikke blevet som det er i dag. John har fremstillet manglende dele i stor stil. Især et nyt gasspjæld er jeg meget imponeret af. Motoren går fuldstændig jævnt.
   Karlshøj har stået for restaureringen af karrosseri, kalechestativ, motor (Dynamo, selvstarter, vandpumpe, magnet osv.), styretøj, bremser og bagtøj. Der er ikke den ting, som ikke er gennemgået, og det som andre har forsøgt at reparere eller udbedre, har Karlshøj lavet om.
   Det fremragende malerarbejde er foretaget af Jens i Bråby og indtræk og

 

Vognen til venstre er ikke Neesgårds, men Kjeld Schouboes, der er blevet gen-restaureret i år, bos Bent Olsen. På vindspejlets form ses årgangen: 1924. Begge vogne er heldigvis med køleren malet i karrosseriets farve, som det bør være. Neesgårds grøn, Schouboes rød.