|
Cadillac 1927
I virkeligheden var der ingen, som fandt ud af bilen
på forsiden af sidste nummer — det eneste korrekte svar kom fra et
medlem, som sidste vinter havde haft chancen for at se flere fotografier
af vognen.
Det er faktisk en Cadillac 1927, Liva Weel sidder i.
Mærkværdigvis kom den hertil som reklame for LaSalle, da det mærke blev
lanceret. KDAK's medlemsblad bragte i september 1927 et fotografi af den,
taget på Skagen med malerparret Anne og Michael Ancher som passagerer.
(Michael Ancher døde straks efter, men forhåbentlig ikke af den grund).
Hele teksten i »Auto« lader vognen være en LaSalle. Men det er det
altså ikke. Det fortælles ellers, at vognen på sin reklametur har
transporteret Prinsen af Wales i England, flyveren Charles Lindbergh i
Frankrig osv. |
|
Ry Andersen har fundet to fotografier af
Cadillac' en, taget foran Teater-Caféen i Århus. De befandt sig i
Århus Byhistoriske Arkiv. Som man ser, kørte den på franske
nummerplader, og karosseriet kunne godt se fransk |
|
ud, men det kunne også være en amerikansk
double-cowl phaeton. Historien melder ikke noget om, hvad man gør i
regnvejr, men måske er der et sejl til at spænde på
barnevognskalechen. |
|
|