Bilhistorisk Tidsskrift  NR. 72  -  1982     side   20

     
 

fedt, der indeholder en olie med samme viskositet, som man ville have benyttet, hvis lejet var oliesmurt.
   En anden vigtig egenskab er fedtets dråbepunkt, der angiver, ved hvilken temperatur fedtet bliver flydende. Denne temperatur vil normalt være den højeste temperatur, ved hvilken fedtet kan anvendes, men som regel går anvendelsesområdet for et fedt kun op til en temperatur 10-20 ° C under dråbepunktet. Der findes dog undtagelser fra dette.
   Sammensætninger af smørefedter varierer betragteligt fra sammensætninger med et fortykkelsesmiddel plus en smøreolie til meget komplicerede sammensætninger med flere fortykkelsesmidler, smøreolier af mineralolietype eller syntetiske olier og additiver som oxydationsinhibitorer, korrosionsinhibitorer, EP-additiver, stabilisatorer m.m. Den største indflydelse på smørefedtets egenskaber har dog fortykkelsesmidlet. De almindeligt anvendte sæber er kalk,- natrium-, aluminiums-og lithiumsæben.
   Kalksæber danner basis for det velkendte »konsistensfedt«. Det fremstilles sædvanligvis ved at koge en blanding af en passende fedtsyre i mineralolie

 

med melkalk (kalciumhydroxyd). Når kalkens forsæbning af syren er fuldført, reguleres vandindholdet og resten af mineralolien tilsættes. Herefter afkøles blandingen under nøje kontrollerede betingelser, hvorved sæben udskilles som de nævnte meget tynde tråde. Et vist vandindhold i fedtet er nødvendigt for at stabilisere sæbetrådene i fedtet. Derfor kan almindelige kalksæber kun benyttes op til ca. 80 ° C, idet vandet ved højere temperaturer vil fordampe fra fedtet, således at sæbetrådene klumper sammen, og olien skyller ud og kan løbe bort fra lejet.
   Kalkfedtet er normalt ikke særlig stabilt over for mekaniske påvirkninger og benyttes derfor kun til langsomtgående lejer. Kalksæber opløses ikke af vand, hvorfor kalkfedter er meget modstandsdygtige over for vand.
   Fremstillingen af natriumfedt foregår efter en lignende fremgangsmåde som for kalkfedt. Natriumfedt behøver imidlertid ikke vand til at stabilisere sæbetrådene. Som følge heraf kan fedtet anvendes ved højere driftstemperaturer. Desuden er sæbestrukturen meget stabil, hvorfor natriumfedt er velegnet til hurtigtløbende lejer.

 

Derimod opløses sæben af vand, hvilket betyder, at natriumfedt ikke kan benyttes under fugtige forhold, uden at der tages forholdsregler for at beskytte fedtet mod direkte kontakt med vand.
   Natriumfedt kendes fra året 77 før Kristus i Ægypten og var fremstillet af gedetalg, træaske og salt. Ved undersøgelser af udgravninger har man konstateret tilstedeværelse af kalk og fedt på stridsvognhjul dateret til året 1400 f.K.
   Aluminiumsfedt fremstilles i to typer: En smøragtig og en trådet type.
   Den første type kan anvendes på samme måde som almindelige kalkfedter, men ved højere temperaturer. Den trådede type er stærkt klæbende og derfor velegnet til smøring af åbne tandhjulsudvekslinger, ligesom den kan modstå stødvise belastninger.
  Lithiumfedt fremstilles på lignende måde som kalk- og natriumfedt. Til stabilisering af lithiumsæben behøves ikke vand, hvorfor fedtet kan bruges ved højere temperaturer end kalkfedterne. Ligesom disse er de bestandige over for vand, men har langt højere mekanisk stabilitet, svarende til natriumfedterne eller bedre. Da lithiumfed-