| |
giske redaktions regi ikke mindre end 8 numre af
Bilhistorisk Tidsskrift i 1958, sluttende af med et julenummer med
forsidetegning af Poul Høyrup, og
vignetter af Jens Nielsen.
I 1959 udkom 7
numre, hvoraf de to var dobbeltnumre. Så meddelte Jens Nielsen, at han
ikke mere havde tid, og fra og med nummeret fra november 1959 overtog en
redaktionskomite arbejdet. Den havde magister C. E.
Andersen som ansvarshavende
redaktør og bestod desuden af H. J. Beier, Georg
Christiansen, H. C. Rasmussen og Sestoft. Bladet
skiftede udseende, fik limet ryg og blev nu fremstillet, i hvert fald
tildels, i kontor-offset med særlige billedsider. Nummereringen
bortfaldt. I 1960
var der 5 numre, og fra det fjerde var teknikken forbedret sådan, at
fotografierne også fandtes på tekstsiderne. I 1961
gik det så tilbage. Årets første nummer var duplikeret, uden fotos, og
sat sammen med konvolutsplitter. Det var et forårsnummer. Det næste blev
et efterårsnummer, igen i den forrige tekniske udformning, men det blev
kun til to numre det år.
I sommeren 1960 er H. C.
Rasmussens navn forsvundet fra »kolofonen«,
|
|
til gengæld figurerer Th. Ry Andersen (og han havde jo
i virkeligheden været bidragyder helt fra starten af meddelelserne og er
den dag i dag redaktionens faste støtte). Fra efteråret 1960 er også Jørgen
Gråe med i redaktionskomiteen.
I 1962 blev det til et forårsnummer og et
sommernummer,og så skete der ikke noget igen før september 1963. Der gik
med andre ord over et år uden noget Bilhistorisk Tidsskrift. Et
vinternummer 1963 dannede afslutning på, hvad man kan kalde Bilhistorisk
Tidsskrift Serie I.
På det tidspunkt var der nemlig to forholdsvis ny
medlemmer, Kjeld Schouboe og
undertegnede, som havde fundet sammen, dels om deres fælles interesse for
en bestemt bilmodel, og dels om det ærgerlige i at man så uhyre
sjældent så noget til en så værdifuld sag for klubben som et
medlemsblad. De fik så mavet sig ind ved at bedyre, at de var i stand til
at lade et blad udkomme regelmæssigt, og at det kunne trykkes rigtigt
uden at komme til at belaste klubkassen mere end den hidtidige primitive
teknik. Det med regelmæssigheden kom efter lidt begyndervanskeligheder
til at slå til, hvad økonomien angår er det en ganske
|
|
anden sag, men man må nok
også have lov at hævde, at sådan som bladet efterhånden kom til at tage
sig ud, var det medvirkende til at styrke klubben og forøge medlemstallet.
Og i Bilhistorisk Tidsskrift Serie 2 er vi så nået til nummer 73 — med
lidt snyd, for der var engang et dobbeltnummer.
Af andre publikationer har klubben (siden sin start)
foruden diverse udgaver af vedtægter og medlems- og vognlister udsendt fire
forskellige årsberetninger og to jubilæumsskrifter, og ikke at forglemme
Veteran Tidende, der afløste et samarbejde med Bach
Sjøgrens annonceblad.
Den daværende redaktørs forklaring på, at Bilhistorisk
Tidsskrift Serie 1 efterhånden gik helt i stå, var mærkeligt nok
»overvældende stofmængde«. Den nuværende redaktør tør bruge samme
begrundelse for en forhåbning om, at bladet kommer til at leve videre,
forhåbentlig efterhånden med farvetryk og al den slags, men først og
fremmest som et på en gang underholdende og seriøst kildeskrift også for
senere generationer af bil- og motorcykelentusiaster.
Ole Emil Rusager
|
|
