Bilhistorisk Tidsskrift  NR. 73  -  1983     side  16

     
 

 

vogn og næsten en hvilken som helst anden, de 150 kmt føltes som 60-70, og samtidig var motoren så smidig, at den i højeste gear kunne trække op fra 5-8 kmt til de 150.
   Kaj Møller kørte jævnligt frem og tilbage mellem Bruxelles og København, og hans enke Clara Hasselbalch beretter at han kunne gøre turen på en

 

enkelt dag. Desværre har en vandskade taget hendes fotografier af vognen. Efter Kaj Møllers død i midten af 1930'erne blev Dilambdaen erhvervet at løjtnant Jørgen Hagemann og med Paulli Steiner som designer lod han Jensen & Søn i Højer modernisere den, som beskrevet i BtH nr. 58. Det blev til en koksgrå 4-dørs åben

 

Eric Terslings Dilambda Faring cabriolet, den der tidligere havde tilhørt Prins Axel.
    

vogn med et fast tag, der á la Peugeot kunne forsvinde ned i bagklappen. Tersling arbejdede dengang i Fredericia, og sluttede sig flere gange til Hagemann, når han tog ned til Højer for at inspicere arbejdet.
Hagemann faldt i Finlands-krigen. Dilambdaen dukker mærkeligt nok op igen i de første krigsår på et fotografi fra Dansk Karosseri-Fabrik i Drejøgade i København, nu er den blevet lys beige, kofangeren er ændret, og ejeren hedder Lilian Helle-Broe, danserinde og niece af den kendte motormand Th. Helle-Broe. Lillian Helle-Broe ejede vognen sammen med en anden og har i dag ingen erindring om, hvad der blev af den.
   Cirka 1948 dukkede den op, nu sort, hos bilhandleren Rolf Faxbro, han kører den selv en tid, overlader den så til sin financier, Friedmann, som får den malet hvid, men som hverken kan håndtere dens størrelse eller klare de usynkroniserede gear, den går tilbage til Faxbro, som afhænder den, han husker ikke til hvem. Det undrede Fax-