Bilhistorisk Tidsskrift  NR. 73  -  1983     side  28

     
 

interesse at han lovede at få den hjem igen, så jeg kunne købe den. Inclusiv transport kom den til at stå mig i 10.000 kr.
   Der er næppe nogen grund til at gennemgå restaureringen i detailler, sådan en tur kender vi alle en del til. Men der er et og andet som nok kan have mere almen interesse. For det første at der var siger og skriver én bolt som jeg ikke uden videre vanskeligheder bare kunne skrue ud. Dernæst at der med prisværdig konsekvens kun er anvendt 6, 8 og 10 mm bolte og skruer

Motoren samlede jeg i en buk inde i stuen. Så sikrer man sig at alt holdes så rent som det skal. 1 time før sneen faldt i december '81 satte vi motoren i vognen; men den var så pæn at det næsten var synd ikke at beholde den ude.

 — bortset fra plejlstængerne som af uransagelige grunde er forsynet med 9 mm bolte. Til gengæld drillede gevindene lidt, indtil det gik op for mig at der på motoren udelukkende blev brugt ISO fingevind. For en der som jeg har gået og rodet med BSF og BSW gevind er mm rørende simple — og så kan man få nye bolte og møtrikker uden særligt besvær, så længe det ikke er lange bolte med fingevind man skal bruge. Jeg har meget mod min vilje måttet bruge nye støttebolte med 8 mm normalgevind fordi jeg ikke vil bruge skåret men rullet gevind — og det har jeg ikke kunnet få i fingevind i længder over 80 mm. Mange af gevindene i blokkens aluminiumsgods var intet værd, dem erstattede jeg med Heli Coil. Jeg kan kun anbefale at ofre de ca. 400 kr. det nødvendige værktøj koster. Det er både let, pænt og effektivt, og man slipper for alt det bøvl med

overstørrelse bolte eller neddrejede bolte. For at være sikker på ikke at lave ulykker i forbindelse med ændringen af gevind fandt jeg frem til en formel for beregning af tilspændingsmoment, og endelig blev jeg nødt til at beskæftige mig nøjere med hvad der lå bag de forskellige kvalitetsbetegnelser for stål. Det vidste jeg alt for lidt om, så på de første bolte jeg monterede smuldrede gevindet da jeg spændte topstykkerne ned med det rigtige moment. I mine forsøg på at undgå at dumme mig alt for meget har jeg haft stor glæde af følgende bøger: V. Utke: Værkstedsteknik (København 1968), Staton Abbey: Automobile Workshop Practice (London 1971), E. Truelsen (red.): Reparation af Autoskader (København 1964) og Hans Brauner: Autolakering (lærebog v. Centralskolen for Vognmalere) (København 1971).
   Det var med en vis ærefrygt jeg gav mig til at lave pladearbejde på et Pinin Farina karrosseri. Det er et meget imponerende stykke håndværk, og prisen vil i dag ligge på den anden side af hvad selv meget velhavende købere ville betale. Karrosseriet består af omkring 100 stykker stålplade, håndtildannede og derefter løbet sammen kant til kant