Bilhistorisk Tidsskrift  NR. 75  -  1983     side  12

nen blev afmeldt 28. marts det år og gik så vidt vides direkte til en ophugger. Heldigvis var der en som forbarmede sig over den og stillede den i en garage. Det var Kurt Settrup klar over, men først da garagen 20 år senere skulle rives ned, fik han lov til at overtage Humberen! Siden har den undergået en skønsom restaurering, så den i dag fremstår næsten som fabriksny, men uden at have mistet atmosfæren. Det vist nok eneste uoriginale er baglygter og støddæmpere.
   Det skal med at 16/60 i 1938 voksede til en »18« på 2.7 1, men igen i 1938 skrumpede ind til en »16« på 2¹/2 1. Modellen genopstod ikke efter krigen.
   Og for en ordens sk^yld: Den 4-cylindrede Twelve kom sidste gang som årgang 1937. Snipe gik op og ned i motorstørrelse og blev fra 1938 suppleret med en Snipe Imperial og fra 1939 med Super Snipe.

Humberen har en overstadig instumentering. Og frisk luft på alle tænkelige måder. De to små runde spejle i hjørnerne er til at holde øje med afviservingerne i.