Bilhistorisk Tidsskrift  NR. 75  -  1983     side  15

     
   Delahaye Type 87  
 

I mange år har man vidst, at der gemte sig en sjælden Delahaye touring hos et af vore medlemmer, men restaureringen var tilsyneladende gået i stå da der ikke manglede ret meget og til sidst blev vognen solgt til Ole Hermansen på Bornholm.
   Hos ham gik det som sædvanlig stærkt. I første omgang blev motoren forsøgsvis startet op — både den og gearkasse og bagtøj var nemlig restaureret. Men trækkraften var så ringe, at vognen næppe kunne slæbe sig hen ad lige vej i 4. gear.
   Det var en lidt kedelig konstatering, men Hermansen gik i tænkebox og det blev til mange afteners eksperimenter, før han fandt ud af, at magneten var forkert samlet. Knikser og rotor passede ikke i indstilling til hinanden. Fejlen blev rettet, og nu kører Delahayen som en drøm.
   Døre og skærme har været pillet af for at blive rettet lidt bedre op, lakeringen er lavet om, nyt ledningsnet fremstillet og sæder, indtræk og kaleche monteret.

 

   

 

Den blev synet og godkendt 18. marts i år, og allerede 3.-5. juni skulle den stå sin prøve ved et rigtigt gammelbilrally, nemlig det norske "styrkeprøve" Christina- Lillehammer. Ca 200 km i øsende regn og
    

med stigninger indtil 20% på smattede grusveje.
   Delahayen sled sig op over alle bakker og fuldførte i fin stil uden nogen form for uheld, ja det blev til en førstepræmie »Best in Show med National-