| |
re en den, General Motors havde konstrueret. Den var
også i tankerne hos mig. jeg skulle have sat hjul på vognen, og dertil
ville jeg bruge en tværgående bladfjeder. Da jeg havde sat den på under
røret, fortalte min underbevidsthed mig, at hvis jeg satte en til over
røret, magen til den første, og et ophæng i fjederenderne med samme
afstand som ved røret, måtte jeg få en parallelforskuds bevægelse. Det
blev tegnet. En skråstiver fra styrebolt bagud mod chassisrøret
(bevægelig) er ikke med på tegningen, men ville holde systemet på plads.
Nu havde jeg noget at sætte forhjulene på, endda
tilsyneladende begyndelsen til uafhængig affjedring. Mens tankerne havde
formet det, havde blyanten tegnet det op. Baghjulene fik samme system (uden
styrebolte). Så blev der sat hjul på. Og sæder. Pga. den lille
stjernemotor, der hverken fyldte noget i længden eller højden, kunne
forsæderne komme ret langt frem. Det var altså ikke nødvendigt med en
lang motorhjelm. Derfor kom bagsædet også længere frem, og jeg kunne
skære en bid af det optegnede rør og få en kort vogn ud af det. Det var
begyndelsen til dråbeformen, som man havde omtalt som den bedste
|
|
|
form for en vogn i den stående diskussion om »airflow«.
Starten til den ny form for flyvemaskiner. jeg ridsede karrossen op
i runde linjer fra for til bag efter at have indsat
passagerhøjderne på tegningen. Herved fremkom noget af en
dråbeform. Der blev sat vinduer i (efter datidens mode), en dør
foran og en på hver side, |
|
der kom skærme på, et kølergitter foran (alt
for højt efter nutidens krav), og et rat med vinkelstamme, der
skulle kunne fastlåses. Tegningen var efterhånden ikke sådan at
andre mennesker kunne se hvad det var, idet alt var tegnet oven i
hinanden. Den var god nok til mig, jeg var meget tilfreds med den,
og gik i seng. |
|
|
