Bilhistorisk Tidsskrift  NR. 75  -  1983     side  25

     
 

Næste formiddag havde jeg god tid. Kiggede genkendende på tegningen som et godt produkt af aftenens fantasitegning og gik i krig igen. Jeg markerede et par zigzag gennemskæringslinjer med blyanten og prøvede at finde ud af, hvad det i grunden var, jeg havde lavet med alle de blyantstreger. Så tog jeg en tuschpen og lavede en let stiliseret optrækning af hele vognen. Blyantstegningen blev visket ud, og tilbage var en råskitse af den folkevogn, min fantasi havde forestillet sig. Jeg ville aldrig have drømt om at aflevere en sådan tegning til trykning eller som færdigt arbejde. Jeg syntes, den var sjov, der var ny ideer i den, og den ville nok kunne danne grundlag for nogle gode tekniske diskussioner, inden jeg gjorde mere ved den. Jeg beholdt tegningen hjemme nogle dage og viste den til nogle venner. De døbte vognen »Mariehønen«. Den tegning, der blev trykt i »Ingeniøren«, Ekstra-Bladet og andre aviser, var denne råskitse. Da mit navn ikke blev nævnt i nogen af artiklerne, blev min tegnerforfængelighed (meget skarpe og eksakte rentegninger) ikke stødt. (I bladet Motorfolk var signaturen P. Steiner faktisk med. Red.). Originaltegningen var dobbelt

så stor som avisernes tryk. På den underste del af papiret tegnede jeg, efter at vognen var trukket op med tusch, nogle lette blyantstegninger af nye ideer. Affjedringen med de dobbelte bladfjedre gav mig ideen om de to triangelformede runde stålrør, hængslet i den brede side ved chassisrøret, og hængslet i den smalle side ved styreboltsophænget (parallelforskydning). I styreboltsophænget en skruefjeder op til karrossen. Kun i let blyantstegning, men et nyt forslag til uafhængigt hjulophæng. Endvidere tegninger af kardanled i ratstamme og kardanled i forhjulstræk mellem trianglerne. Nederst på papiret (meget småt) min signatur »en steiner model« med min stjerne. Blyantsskitserne må jeg siden have klippet af. Jeg ringede Gustav Hansen op, fortalte hvad jeg havde lavet, og vi aftalte at mødes. Hvis han syntes om, hvad han kom til at se, var det så hans tur til kommentarer og til at gå i krig med det tekniske. Han blev vildt begejstret, da han så »Mariehønen«, fik tegningen og ville gå i krig. Vi havde begge en travl periode herefter og så ikke hinanden den nærmeste tid. Den 24. juli 1937 købte jeg mit sædvanlige Ekstra-Blad og slog pludselig 

op på min tegning af »Mariehønen« i halv størrelse. Læste artiklen. Kiggede lidt efter mit eget navn. Jeg var i første omgang ret tilfreds med, at der ikke stod noget om mig, da jeg selv ikke ville have afleveret en sådan tegning til trykning. Lidt senere blev jeg imidlertid lidt småsur over intet at have hørt om det. Som det fremgik af artiklen, var den taget fra »Ingeniøren«. Jeg ringede til det trykkeri, der havde »Ingeniøren«, talte med faktoren og fik at vide, at tegningen havde været klippet over, så der kun var den øverste del. Ikke noget med signatur.
   Jeg ringede til Gustav Hansen. Han halvt om halvt bad om undskyldning for det, der var sket. Han fortalte, at han på Polyteknisk Læreanstalt havde vist en anden ingeniør tegningen. De havde på grundlag af tegningen diskuteret folkevogn. Et par dage efter havde denne ingeniør spurgt, om han måtte låne tegningen. Resultatet blev artiklen i »Ingeniøren« og deraf følgende omtale i pressen herhjemme og i en del udenlandske aviser. Jeg var lidt sur.
  Fabrikant Hollesen (Golf radiatorer) havde på det tidspunkt et par millioner i overskud. Han var gået ud fra, at når »Ingeniøren« havde skrevet så udfør-