Bilhistorisk Tidsskrift  NR. 77  -  1984     side   38

     
 

gen, der skal slibes, skal påføres i svære lag, således at der er noget at slibe af. Man skal være opmærksom på, at den ikke-slibbare — kaldet non-sanding — undertiden skal påføres dæklag inden for korte tidsrum — op til max. 5 timers påføringstid mellem sandingslag og dæklag.
   De indtil nu omtalte arbejder: af rensningen, spartlingen, priming og sanding med efterfølgende slibning er de mest tidrøvende og dermed kostbare. Det er også de arbejder man bedst selv kan udføre, dels kan man bruge en ringere sprøjte end ved dækmalingen, dels kan man rette fejl (løbere etc.) ved at bortslibe og sprøjte igen. Støv betyder heller ikke så meget, for man slutter med finslibning, hvis man bruger den slidbare sanding. Ligeledes er temperaturen heller ikke så kritisk som ved dæklagets påføring.
   Her ville vi måske anbefale den ikke rutinerede hobbylakerer at stoppe og overlade påføring af dæklag til en professionel lakerer med professionelt udstyr. Af de totale maleudgifter koster dæklaget kun en mindre del.

Dæklaget
Dæklaget kan påføres i tre forskellige

 

malingstyper: Cellulose, syntetisk og to-komponent. Valget bør allerede foretages inden grundlagsopbygningen, idet valg af primer og sanding kan afhænge af dæklagstype.
   Cellulose findes ikke i alle fabrikkers produktprogram, dels fordi en celluloseopbygning består af mange lag, og dermed er kostbar, dels fordi to-komponent besidder flere kvaliteter og er hurtig at arbejde med.
   Vi bruger syntetisk til undervogn, under skærme etc. og sprøjter alle ydre overflader med to-komponent. Med den rette sprøjteteknik, godt værktøj og rigtig rumtemperatur kan tokomponent give en fin højglans.

Teknisk information
Til alle professionelle maleprodukter findes datablade med tekniske oplysninger om produktets egenskaber, blandeforhold, tørretid, hvad der kan påføres hvad etc. Undertiden har detailfarvehandleren disse blade, hvis ikke kan man få dem hos grossist eller importør af det fabrikat, man vælger at bruge. Vi vil anbefale, at man sætter sig ind i malesystemet, inden man påfører det første lag.

 

Værktøjet
En af betingelserne for at det færdige arbejde er i orden, er at man har godt værktøj, her er sprøjtens kvalitet det centrale. Sekundære småting kan man nok male med støvsugersprøjte, som vi foretrækker frem for en elektrisk vibratorsprøjte. Det er vores erfaring, at el-sprøjten, også de dyre typer, ikke er i stand til at »slynge« de forstøvede malingsdråber mod emnet med tilstrækkelig stor præcision. Malingsstrålen, der skal danne en vifte foran dysen »fuser« ud lige foran dysen og rammer emnet i en »rodet orden«. Vi bruger en bægerpistol i prisklasse små to-tusinde kroner. Der findes billigere sprøjter, ja til en fjerdedel af prisen på en kvalitetssprøjte — men som altid ved værktøj: Pris, kvalitet og funktion er sammenhængende størrelser.
   Sprøjten skal tilføres luft fra et kompressoranlæg. Sprøjtens luftforbrug skal hænge sammen med kompressorens ydelse. Man kan ikke forvente et godt arbejdsresultat, hvis man skal stoppe sprøjtningen på grund af luftmangel. På den anden side sprøjter man kun i korte tidsrum, medens kompressoren er i stand til at arbejde kontinuerlig. Kompressoren leverer