|
I slutningen af 1903 byggedes en-og to-cylindermotorer
med topventiler og enkelte eksperimentvogne. Den 2-cyl. boxermotor med
boring og slaglængde på 4,5" x 5" (2,61) fandt flest købere.
Konstruktørerne Buick og Walter Marr ønskede at
produktionen skulle omfatte hele biler og ikke blot motorer. I juli 1904
produceredes en vogn, som viste sin duelighed på en tur
Flint-Detroit-Flint.
Ganske vist blev der stor efterspørgsel, men da produktionen
ikke kunne følge med, kom man ikke ud af de økonomiske vanskeligheder.
William C. Durant, ejeren af Durant-Dort Carriage Works of
Flint, refinansierede Buick-fabrikken i nov. 1904. Durant havde ellers
ikke haft meget tilovers for støjende automobiler, men var ved en
prøvetur i en 2- cyl. Buick blevet overrasket over, at den var meget
bedre, end han havde troet. Durant lod fabrikationen flytte til Jackson,
Michigan, men i de følgende år rykkede man i hovedsagen tilbage til
Flint.
I 1904, som var første år med bilproduktion, blev der
fremstillet 28 vogne.
|
|
I 1905 produceredes under Durants ledelse 750 vogne i
Jackson, idet karrosserier og motorer m.v. stadig kom fra Flint. Der
anvendes fortsat 2-trins planetgear, og 2,6 1 motorerne yder i 1905
22 Hk.
Alle 2-cyl. modeller havde centermotorer placeret på
tværs, som det igen er kommet på mode 3/4 århundrede
senere.
|
|
Durant havde øje for reklamen ved løbsdeltagelse, og
2-cyl. Buicker deltog i løb, som de vandt trods konkurrence fra
større vogne og specialkonstruerede racerbiler.
I 1906 introduceres en 4-cyl. model D med
tandhjulsgearkasse og frontmotor. Den var sideventiler i modsætning
til den 2-cyl. model som fortsattes.
|
|
|