Bilhistorisk Tidsskrift  NR. 79  -  1984     side    4

     
 

havde vundet Europamesterskabet i fodbold. Herfra med taxa til hotellet for at stå op næste morgen kl. 6.
   Fredag morgen så vejret rimeligt godt ud. Vor start var kl. 7:07:30. Ruten gik over Ravenna og Forli til Rimini, hvor der var tidskontrol. Overalt var folk ude for at nyde synet, vi kunne flere steder se at skolebørnene havde fået et par timer fri, så de fra skolegården kunne se bilerne, og også ved flere fabrikker var arbejderne gået udenfor for at få del i festlighederne.
   I de større byer var der næsten altid et antal betjente på motorcykler klar til at lodse os hurtigt igennem trafikken,

 

uden smålige hensyn til trafiklys, vigepligt eller hastighedsbegrænsninger. Hvor der ikke var politi, hjalp tilskuerne til med at holde den øvrige trafik tilbage. Hvad der også virkede overraskende når man kommer fra et så automobilfjentligt land som Danmark var, at så snart en billist i bakspejlet så, at en af løbets biler ville forbi, så kørte han øjeblikkeligt til siden, og samme reaktion så man fra den modkørende trafik. I det hele taget mærker man i Italien en begejstring for biler, og sikkert også for mekanik i al almindelighed, som man næppe træffer andre steder.
   På vejen ned langs Adriaterhavet var vejret blevet helt fint, så da vi så en BUGGATTI fra USA holde udenfor en lille hyggelig kafé, stoppede vi også for at få et par genstande. I løbet af et øjeblik havde vi selskab af en Skotte i en Maserati, en Hollænder i en Alfa Romeo og en anden Hollænder i BUGATTI. Efter i en times tid at have nydt synet af alle de skønne biler som kom forbi, tog vi videre, og kørte i den næste times tid et lille privat BUGATTI løb ad de snoede bjergveje.

Mille Miglia, ruten gennem Italien.

 

Vor siesta skulle komme til at koste os nogle strafpoints, for da vi nåede til Porte Recanati, hvor vi skulle have stemplet vort kontrolkort kl. 13:30, så viste det sig at netop her midt i frokosttrafikken var der absolut ingen hjælp fra politiet, og trafikken var så tæt og langsom, at den ventilatorløse BUGATTI begyndte at spilkoge, samtidig med at støbejernslamelkoblingen protesterede højt og tydeligt. Vi måtte stoppe for at køle af og finde noget vand ved en tankstation. Samtidig begyndte det nu at regne igen. Vi kom 22 min for sent til kontrollen.
   Vor rejse fortsatte nu ind igennem landet over Macerata, Fabriano, Gubbio, Perugia og San Gemini, hvor der var tidskontrol kl. 19:52. I mange af byerne var der smykket med flag og blomster, og mange steder måtte vi stoppe for at blive hyldet og modtage souvenirs fra stedet i form af kager, flasker, medaljer og meget mere. Til sidst var vor lille vogn så fuld af varer, at vi næsten ikke kunne være der. Vinflaskerne var naturligvis det mindste problem, for dem kunne vi tømme og skille os af med emballagen.
   Resten af dagens etape mod Rom husker jeg ikke meget af, for det silede