| |
|
før de havner i filteret, og kommer ved denne
valseoperation til at se gevaldig store ud. Jeg havde altså et
rimeligt håb om, at det jeg fandt i filteret var en stump gammelt
lejemetal.
Da olietrykket i løbet af morgenen ikke faldt, og da
der ikke kom unormale lyde fra motoren, hævede jeg stille og roligt
tempoet igen, og besluttede ikke mere på turen at åbne for
oliefilteret. |
|
Lørdag morgen var det igen blevet tørvejr,
omend ikke ligefrem solskin, og vi kørte ad Via Aurelia igen ud til
den store ringvej og derfra nordpå mod Viterbo og Radicofani. Her
var der indlagt en specialprøve, hvor en bjergstrækning på 6 km
skulle tilbagelægges på nøjagtig 9 min. Ved denne, som ved alle
de øvrige tidskontroller, foregik det på den måde, at der 100 m
før kontrollen stod et skilt, hvor naturligvis |
|
|
Typisk bygennemkørsel.
alle som kom for tidligt stoppede. På de sidste 100 m
måtte man ikke stoppe, så det drejede sig altså om at beslutte hvor
længe man ville være om at køre de 100 m, og derefter med firende
kobling og i snegletempo nærme sig målstregen. Sådanne cirkusøvelser
har aldrig været min stærke side, og jeg indkasserede regelmæssigt
strafpoints.
Turen fortsatte nu nordpå ad Via Cassia igennem et smukt
landskab, i retning mod Sienna, hvor der var kontrol. Ved kontrolstedet
lidt uden for byen var løbets kørende frokostarrangement, som vi også
havde mødt dagen før, opstillet. Det bestod af et antal vogne med borde
hvorfra der serveredes sandwich, pølser, salat, og naturligvis italiensk
vin ad libitum. Efter tidskontrollen kørte vi til Piazza del Campo i
byens midte hvor der var en af de sædvanlige gaveuddelinger. Menneske
mængden var her så stor at vi havnede et forkert sted på pladsen, men
vi var blevet kaffetørstige og lod bilen stå midt i menneskemylderet for
at nyde stedet.
Sienna er en meget smuk gammel |
|
