| |
BUGATTI race.
by, som jeg på det varmeste kan anbefale at besøge.
Pladsen, vi befandt os på, var cirkulær, og omkranset af smukke gamle
bygninger. I midten en stor murstensbelagt konkav arena som tilsyneladende
oprindelig har været benyttet til hestevæddeløb. Flere af bilerne, der
ligesom vi var kommet forkert ind på pladsen, benyttede lejligheden til
at køre et par runder i arenaen.
Efter kaffepausen gik det videre nordpå, gennem et
espalier af mennesker i Firenze, og videre til Autodromo del Mugello. Vi
så ikke noget videre til autodromen, der såvidt jeg kunne se ikke
længere benyttes, men herfra var starten til en ny specialprøve, en 22
km lang strækning over Passo del Futa, at tilbagelægge på 33 min. Alle
tidskontrollerne og specialprøverne skulle ikke blot tjene til at
kontrollere at man kørte den rigtige strækning, men benyttedes også til
at fastlægge en placeringsrækkefølge. Passo del Futa og Passo del
Raticosa, som vi lidt senere passerede, var begge i ca. 1000 m højde, og
det rene barnemad i forhold til hvad vi senere på vores rejse skulle
opleve i Sydfrankrig.
|
|
| Bortset fra
enkelte byger artede vejret sig helt pænt. Et langt stykke igennem
bjergene kørte vi om kap med en BMW 328 i Mille Miglia udførelse,
indtil han måtte stoppe p.g.a. tændingsproblemer. Vi kom nu til
Bologna, hvor der i byens centrum var yderligere en kontrol. Herfra
går vejen i lige linie til Modens, hvor der var stop for drinks og
tidskontrol på Ferrari fabrikken. Enzo Ferrari var selv tilstede, |
|
og sad i en stol og nikkede til deltagerne, når
de defilerede forbi. Nu gik det videre over Parma og Cremona til
slutspurten mod Brescia, hvor vi skulle være ved 21-tiden. De
fleste af vejene her var snorlige, men passerede alligevel gennem
mange små byer, hvor folk overalt stod langs vejen. Det er klart,
at man her fristes til at køre stærkt, vi kørte det meste af
tiden 130 km/tim, men mange af de større og nyere vog-
|
|
|
