Bilhistorisk Tidsskrift  NR. 80  -  1984     side    3

     
  Schillings statelige Crossley 1926 (den engelske Crossley staves med to s'er, den amerikanske med ét).

  

de den stået der siden 1948. Vi trak den ud, vaskede den med vand fra regntanken og en masse håndsæbe! Den har aldrig været malet, er næsten som en ny vogn ude og inde, det kan man takke det gode klima for. Den kørte ved egen kraft de 2.600 km hjem over stok og sten, dog med en svag blå dis efter sig, den drak bare 16 1 olie på den tur, ja dækkene holdt også. Farmeren havde ikke brug for penge, så Crossley'en blev betalt med reparation af nogle af hans køretøjer etc. Og så har han fortalt, at han har flere gamle biler på nogle af sine fem mindre gårde!
   Det er ellers utroligt, så meget man kan få af stumper, der er nogle swap meets i lighed med Ford A Klubbens i Roskilde, bare 20 gange større. I vores by er Queenslands største en gang om året, der er udstillingsstande så man føler sig sat tilbage til 30'rne – alt det, jeg sukkede efter hjemme, kan man få her, gummilister,

 

beslag, kromdele, lygter, alle smådele; Det meste laves her i landet i lighed med Ford dele i USA. En speciel maskine raspede dæksider, så kom et lag hvidt gummi på, og man har fine hvide dæksider. Kaleche og indtræk, ja her er lige som i 30'rne en masse sadelmagere, og de har alt til indtræk og kaleche, er fantastisk dygtige, virkelige håndværkere

 

i engelsk stil. Sådan et swap meet varer fra fredag til søndag. Folk kommer langvejs fra og overnatter på pladsen i campingvogne. De fleste udstillere kommer fra Sidney, 1.500 km herfra, her er fest og sjov, kaffe, øl og store bøffer, ja australierne forstår at gøre det, men det skyldes jo nok, at der er en del penge tilovers til »legetøjet«. Ja, min lille artikel