Bilhistorisk Tidsskrift  NR. 80  -  1984     side    7

     
 

litersklassen. I mellemtiden havde Alvis lanceret sin første sekscylindrede vogn i 1925: 14/75, som blev videreudviklet til Silver Bagle i 1929.
   I 1930 havde salget på grund af depressionen og forhjulstrækket nået et nulpunkt. Fabrikken gik en usikker fremtid i møde; men det år dukker Charles Follett op i Alvishistorien. Follett, der var bilforhandler i London, foreslog at han ville aftage en trediedel af bilproduktionen på den betingelse, at såvel karrosseri som den øvrige konstruktion skulle laves efter hans anvisning. Resultatet af dette arrangement blev Speed 20; en sportspræget vogn med usædvanligt smukke karrosserier og udmærkede køreegenskaber. Den sekscylindrede motor var først på 2 1/2- liter og senere 2,7 liter. I 1936 blev Speed 20 efterfulgt af Speed 25 med 31/2-liters motor, og den model blev, sammen med den største Alvis på 4,31, bygget frem til 1940.

 Halvdelen af Alvis-sektionen på udflugt: Forrest anes Dinesens Speed 20, derefter Berings Speed 25, Koster Kristensens Speed 20 og Prestons Speed 25.