Bilhistorisk Tidsskrift NR. 81 - 1985 side 3 |
Nash i Danmark 1918-1949 Af Ejvind Ellegård og Jens Christian Thomsen |
Importen af Nash blev i hele perioden varetaget af Nellemann, oprindelig fa. Vilhelm Nellemann i Randers og til sidst DOMI. Cykelfirmaet Vilh. Nellemann fik i 1904 repræsentationen af de belgiske Minerva motorcykler og biler (bilimporten blev få år efter overtaget af konkurrenten Hans Lystrup). I 1908 fik Nellemann det tyske mærke Loreley og i 1915 det amerikanske Jefferey. Da Jefferey som mærkebetegnelse blev afløst af Nash, var det naturligt, at forhandlingen stadig foregik hos Nellemann. I 1917 havde Nellemann oprettet en afdeling i København, så det ny mærke Nash blev præsenteret både i Randers og København. Senere også hos underforhandlere i Odense, Århus, Esbjerg, Ålborg og Frederikshavn. Da Nellemanns import blev organiseret under navnet Dansk Oversøisk Motor Import efter Anden Verdenskrig, var der et udstrakt |
forhandlernet. DOMI's mærker var først og fremmest Nuffield
koncernens, dvs. Morris osv. |
I 1920'rne kom der en del chassiser hertil og blev monteret med dansk byggede karrosserier. Ligeledes kunne Nash leveres med de kendte amerikanske Hayes pladehjul. De touringmodeller, der blev solgt i de år, lignede meget LaFayette, 8-cylindrede luksusbiler delvis finansieret af Nash. Vognene var lakeret i velafstemte lyse farver med smukke stafferinger, der gik igen i hjulene. 11925 lagerførtes en billigudgave af Nash, kaldet Ajax. Det var en nykonstruktion med en 6-cylindret sideventiler motor med 7 hovedlejer, kvalitetsmæssigt fuldt på højde med Nash. Men de solgte sig ikke, og det hjalp ikke at man på emblemer og hjulkapsler skrev »Built by Nash«. Vognen, som skulle være en slags standard Nash, fik nu navnet Nash Light Six. Den ny motorkonstruktion blev i gennemskåret og forniklet udførelse udstillet i Randers, motoren blev drevet |