Bilhistorisk Tidsskrift  NR. 81  -  1985     side   13

  Hvad var Nash, hvordan erindres
den og hvem kørte den?

    
 
 

Nash var en seriefremstillet bil, i den bedste del af de amerikanske mellem-klassebiler, der kom her til landet; forhandlernettet var fint, de første år rejste Vilh. Nellemann selv rundt og præsenterede bilerne for kunderne. Prisen for de billigste modeller var ca. det dobbelte af prisen for en Ford eller en Chevrolet, det begrænsede jo automatisk kundernes antal.
   Nash'en var efter ekspertens, kørernes og egne erindringer en stærktbygget bil med et meget fint karrosseri, god affjedring og en meget stærk og fint afbalanceret motor, ikke mindst de topventilede.
   Manufakturhandler H. Gravesen, Tarm, kørte Nash Light Six 1926 indtil den blev udskiftet med en Ford V8 De Luxe 1939, ny. Nash'en blev solgt til postekspedient Hansen, Tarm. Fabrikant Fr. Lerche, Tarm, kørte Nash Ambassador 1934 til sin død, vognen blev i familien og efter salget af Tarm Stole- & Møbelfabrik i 1947 flyttede

Stole- & Møbelfabrik i 1947 flyttede Nash'en med til Vejle-egnen.
   En stor 8-cyl. sideventiler Nash 7-pers. 1931 årgang kørte som lillebil i Fiskbæk ved Skjern, den blev senere solgt til en mekaniker i Snejbjerg, hvor den stod endnu sidst i 60'rne, solgt gennem fa. A. Attermann & Co., Tarm, der ligeledes solgte en Nash 5-personers sedan til renseriejer Mathiesen, Skjern, af årgang 1939.
   Direktør Povlsen, Provinsforlaget, Randers, kørte indtil 1953 altid en af de største Nash-modeller, ligeledes var der mange læger blandt kunderne, det var meget almindeligt, at kunderne skiftede indenfor mærket, så længe det lidt specielle særpræg bestod. Det var nok slut med 1939-modellen. Et gennemgående træk er nok minimale omkostninger og få reparationer med hensyn til det tekniske, men benzinforbruget var, selv efter den tids norm, meget stort, gennemsnittet for de store motorer

var ved moderat kørsel: 4 km. literen.
   Et par replikskifter om Nash:
   A. Rahbæk Sørensen, Tarm, der var kunde ved den lokale VW forhandler, blev i slutningen af 50'rne anbefalet at købe en VW, »Hvad skal jeg med den, den kan jo ikke trække det, jeg er vant til«, »Nej, men den er billigere at køre i«, svarede forhandleren. »Har jeg nogensinde klaget over benzinøkonomien? jeg kører gennemsnitligt 3 km. literen, og det er jeg tilfreds med«. Rahbæk Sørensen kørte i sin Nash til sin død i 1966.
   Direktør Povlsen fik altid sin store vogn justeret og gennemgået ved H. Laursen, fa. Vilh. Nellemann, Randers. Ved fyraftenstid kom Povlsen efter sin bil, disse store dobbelttændings-motorer havde en fuldstændig vibrationsfri gang, Povlsen tog sin pung frem, tog en 2 krone med ordene: »Nu skal jeg se, om vognen er i orden« 2