Bilhistorisk Tidsskrift  NR. 81  -  1985     side   28

     
 

Nash Ambassador Eight, 8-cyl. topventilmotor, 4.270ccm. med dobbelttænding, nu også med airconditioning. Årgang 1938, Solgt gennem Vilh. Nellemann, Randers, til direktør Povlsen, Provinsforlaget, Randers. Han var gennem mange år Nash kører. Vognen kørtes af direktør Poulsen indtil den i 1953 blev udskiftet med en Cadillac, der efter ejerens død er erhvervet af en samler i Randers, Direktør Povlsen havde i mange år sommerhus i Blokhus, så da han stod overfor udskiftning af Nash'en var det naturligste, at vognen, der var i meget velholdt stand, blev overdraget til en god ven og nabo, derefter kom vognen til Blokhus til hotelejer Ingvard Jensen og frue, Klitrosens Badehotel. Nash'en blev givet i bytte for en Vauxhall i 1960'rne, gennem en forhandler i Fjerritslev, denne kan ikke spores.

 

Modellerne blev redesignet med et mere strømlinjet udseende, helt i stål.
  I Advanced 8 og Ambassador 8 sad en special karburator, der havde dobbelte strålerør og hvor hvert sæt forsynede 4 cylindre, således at fordelingen af gasblandingen blev bedre. Gearkassen, som var synkroniseret i alle gear, havde påsat overgear, der automatisk trådte i kraft ved 65 km. i timen, hvilket i sidste ende betød reducering af slid og benzinforbrug. Desuden var alle tre serier: Advanced 6, Advanced 8 og Ambassador 8 udstyret med hydrauliske bremser, det blev også indført 6 måneder senere på den nydesignede LaFayette serie. Sidstnævnte bil havde også fået et mere strømlinjet karrosseri helt i stål, og motoren blev i samme omgang boret en smule.
   Kort tid efter kom endnu en ny serie, nemlig Nash 400. Akselafstanden blev på 117 tommer og dens motor blev hentet fra Big 6, blot blev topventilerne erstattet med sideventiler, motoren ydede 90 hk. De to sidstnævnte modeller, LaFayette og Nash 400 var


Nash lastautomobil 1949, 6-cyl, topventilet motor, 115 hk. med enkelttænding. Solgtes gennem DOMI

 

forhandler A. Attermann & Co., Tarm, til vognmand Chr. Dahl og Sønner, Lønborg. Karrosseriet der skulle bygges på Tarm Vogn- & Karrosserifabrik, blev grundet travlhed bygget i Birkerød og leveret pr. bane i Tarm, derefter blev monteringen og ladet samt malingen udført i Tarm. Den færdige vogn kostede i alt kr. 19.000,00. Der er i alt kommet 5 stk. til Danmark. Nash'en erindres som en uhyre velkørende og meget hurtig vogn, der efter udskiftning af motorlejerne til en ny type blybronzelejer fungerede perfekt indtil den efter 10 års brug blev udskiftet og solgt til entreprenør Chr, Nielsen, Hemmet.