| |
dens første længere biltur, fra Weinheim til
Pforzheim og tilbage igen. Derefter fulgte to udkast i 1899 i forbindelse
med en udvidelse til dobbeltsporet jernbane over Fyn, men rigsdagen gik
imod forslagene. Ganske vist blev dobbeltsporet vedtaget i 1908, men uden
bro, og den var heller ikke med i bevillingerne til diverse
baneanlæg i 1918.
Ikke før 1923/24 blev den svimlende sum af 50.000 kr.
bevilget til undersøgelser og forarbejder vedrørende en
broforbindelse over Lillebælt, dog uden at myndighederne fik øjnene op
for den fulde betydning af en vejbro. Der rejstes forslag om en
jernbanebro med et hængefærgeanlæg nedenunder i form af to gondoler med
plads til tre biler i hver. Det blev heldigvis ikke til noget, og da det
viste sig, at der kun førtes 23.000 biler over Bæltet om året, vedtog
rigsdagen d. 29 marts 1924 at nøjes med at »tilvejebringe en
dobbeltsporet jernbanebro over Lillebælt«.
Motorfolket griber ind
Denne beslutning fik motor- og erhvervsorganisationerne til at gå i
aktion. Man påviste under et protestmøde ved Snoghøj i 1926, at behovet
for |
|
Kongen og dronningen overværer en sænkekasses stabelafløbning.
overførsel af motorkøretøjer allerede var steget til ikke mindre
end 62.000 pr. år, et tal der, inden broen blev ind viet nåede 185.000.
Den 16. juli 1927 blev det derfor endelig vedtaget at udvide jernbanebroen
til en såkaldt færdselsbro, med en ca. 6 m bred kørebane og et fortov.
Arbejdet blev udbudt i international licitation med frist for
indsendelse af tilbud d. I. oktober 1928. Dagen efter udløbet åbnede man
brevene, og resultatet blev, at Monberg & Thorsen i samarbejde med tre
tyske firmaer fik overdraget arbejdet til påbegyndelse i |
|
foråret 1929. Målet var, at broen skulle stå færdig
til indvielse først i 1934, men det lykkedes ikke, for i foråret 1929
blev der erklæret strejke
Konflikten forsinkede arbejdet et års tid, så den indtil 24 m
høje overbygning først kunne påbegyndes i sommeren 1933. Den hviler på
fire strømpiller, som hver vejer omkring 50.000 tons og koster ca. 2,5
mill. kr. stykket. Spandet mellem pille 3 og 4 blev lukket først,
hvorefter man gik videre til pille 1 og 2, der blev forbundet d. 23.
oktober 1934. Det sidste led i den faste forbindelse mellem Fyn og Jylland
kunne dermed etableres d. 28. december 1934.
Tilkørselsvejene
Broen betingede vidtgående omlægninger af tog- og vejtrafikken. Det
blev nødvendigt at flytte stationerne i Middelfart og Fredericia og at
oprette et trinbræt før broen på Fynssiden. Vedtagelsen om udvidelse
med to vejbaner nødvendiggjorde også ekspropriationer til en brovej
både på Fyn og i Jylland.
Ifølge regeringsforslaget af februar 1927 skulle landevejene
fra Bogense, Odense og Assens føres uden om Mid- |
|
