Bilhistorisk Tidsskrift  NR. 82  -  1985     side    4

     
 

Brovejens tilslutning på Jyllandssiden.

delfart, men det vakte kritik fra de næringsdrivende. Mærkeligt nok fik de handlende støtte fra motororganisationerne, der mente, at det var fuldt forsvarligt at spare de dyre anlægsarbejder og føre trafikken gennem Middelfarts smalle gader! Besigtigelses- og ekspropriations kommissionen var imidlertid ikke enig, hvilket må siges at have været ganske heldigt, for ellers havde vi fået nogle tilkørselsforhold, som efter få års forløb havde været ude

af stand til at klare trafikpresset. Det maner unægtelig til eftertanke, at vi efter at have sneglet os halvt bedøvet af kulos gennem Middelfarts snævre gyder kunne være kommet til at dingle med vore automobile kostbarheder i en lille gondol ca. 30 m over Lillebælts rivende strøm. Gud ske lov anbefalede kommissionen regeringsforslaget og fik tilmed indført flere forbedringer, f.eks. tresporede tilkørselsveje med bedre belægning og cykle- og gangstier. Vejene blev udført med meget store kurveradier og en maksimal stigning på 33 0/00.
   På Jyllandssiden sluttedes brovejen til landevejen mod Vejle og Kolding. Først var det meningen, at trafikken til Fredericia skulle ledes samme vej, derefter vende tilbage under broen og fra Snoghøj endelig føres mod Fredericia. Forståeligt nok var Fredericia byråd ikke tilfreds med den snørklede løsning og fik i 1928 vedtaget en ændring, så brovejen førtes under banen ca. 250 m fra broen og her indflettedes i vejen til Fredericia. Samtidig blev linieføringen

En Bedford fra handelsfirmaet Brødr. Justesens afdeling i Kolding på vej under brobuerne ved Snoghøj.

for tilslutningen til Kolding landevej forbedret.
   Lillebæltsbroen er et imponerende bygningsværk. Den er ført over et farvand med meget stærk strøm og en vanddybde på ca. 40 m i brolinien.