| |
Brovejens tilslutning på Jyllandssiden.
delfart, men det vakte kritik fra de næringsdrivende. Mærkeligt nok
fik de handlende støtte fra motororganisationerne, der mente, at det var
fuldt forsvarligt at spare de dyre anlægsarbejder og føre trafikken gennem
Middelfarts smalle gader! Besigtigelses- og ekspropriations kommissionen var
imidlertid ikke enig, hvilket må siges at have været ganske heldigt, for
ellers havde vi fået nogle tilkørselsforhold, som efter få års forløb
havde været ude
|
|
af stand til at klare trafikpresset. Det maner unægtelig
til eftertanke, at vi efter at have sneglet os halvt bedøvet af kulos
gennem Middelfarts snævre gyder kunne være kommet til at dingle med
vore automobile kostbarheder i en lille gondol ca. 30 m over Lillebælts
rivende strøm. Gud ske lov anbefalede kommissionen regeringsforslaget og
fik tilmed indført flere forbedringer, f.eks. tresporede tilkørselsveje
med bedre belægning og cykle- og gangstier. Vejene blev udført med meget
store kurveradier og en maksimal stigning på 33 0/00.
På Jyllandssiden sluttedes brovejen til landevejen mod Vejle
og Kolding. Først var det meningen, at trafikken til Fredericia skulle
ledes samme vej, derefter vende tilbage under broen og fra Snoghøj endelig
føres mod Fredericia. Forståeligt nok var Fredericia byråd ikke tilfreds
med den snørklede løsning og fik i 1928 vedtaget en ændring, så brovejen
førtes under banen ca. 250 m fra broen og her indflettedes i vejen til
Fredericia. Samtidig blev linieføringen
En Bedford fra handelsfirmaet Brødr. Justesens afdeling i Kolding på vej
under brobuerne ved Snoghøj.
|
|
for tilslutningen til Kolding landevej forbedret.
Lillebæltsbroen er et imponerende bygningsværk. Den er ført
over et farvand med meget stærk strøm og en vanddybde på ca. 40 m i
brolinien.
|
|
