Bilhistorisk Tidsskrift  NR. 82  -  1985     side   26

     
   Bilhistoriske Erindringer  
 


Af Find Nielsen                                                                                                                                                    Tegninger: Leif Gr. Thomsen

I sin lange karriere ved politiet har Find Nielsen, Nørreballe, naturligvis også haft meget med motorkøretøjer at gøre. Om det fortæller han her i en lille artikel, som han fandt tilskyndelsen til i Citroën Traction Avant-nummeret af BhT sidste år. Vi kommer igen en anden gang med bilerindringer af Find Nielsen.

 
 

Mit bekendtskab med en flot Citroën 11 cabriolet daterer sig til 1946. Under krigen var jeg ansat ved politiet i Hillerød og kom til at kende en arbejdsløs maskinarbejder med et meget imponerende navn, der klang både russisk-fransk-tysk og adeligt.
   Bekendtskabet bestod for det meste i at afkræve børnepenge — men foruden det med børnene var han fuld af initiativer og samlede jernblik på lossepladsen, hvorefter han fik mixet en stansemaskine sammen og begyndte at lave nogle jerntingester til at sætte fast under skonæsen, en halvmåneformet plade med nogle spidser, der kunne slås op i skosålen. Folk skulle spare, og virksomheden gik udmærket.
   Da krigen var forbi, var han faktisk

 

ved at komme ovenpå, og så skulle der findes på noget andet — og idéer manglede ikke — så da bilerne igen kom frem fra lader og garager, begyndte han at handle med biler. Han bemærkede, at næsten alle navkapsler på bilerne var rustet op, og på en eller anden mystisk måde fik han fat i en mængde aluminiumsplader, og så begyndte fabrikationen af navkapsler.
   Det foregik på den måde, at efter den originale kapsel blev der drejet en model af hårdt træ med profil i kapslens inderside. Ved hjælp af en art hurtigløbende drejebænk blev så kapslen trykket op, falset og bagefter poleret. Det gik fantastisk hurtigt med at lave en kapsel, og de var virkelig flotte, men manglede naturligvis vognmær

 

ket. Forretningen gik strygende og han havde vel 10-12 mand beskæftiget og tjente styrtende med penge. Bilhandelen gik også stærkt, alt kunne sælges, men desværre havde vi jo i årene 1945-46-47 den ordning, at alle biler var forsynet med maksimalpris — det vil sige, at der var udfærdiget et katalog, hvor årgang og mærke var angivet sammen med maksimalprisen. Ved ejerskifte og handel skulle der udfærdiges en anmeldelse til toldvæsenet, hvoraf prisen fremgik — og det var den fastsatte — og så skulle der svares et mindre beløb i omsætningsafgift, hvilket blev berigtiget med et stempelmærke, som blev klæbet på toldattesten.
  Alt var såre godt, men da efterspørgslen var 100 gange større end udbud-