| |
Yngve Falk udsender røgsignaler med Swiften, inden vi opgiver at
deltage første dag.
rørte ved ledningerne med fingrene. Af med magneten og straks tirsdag
morgen aflevere den til opmagnetisering på et auto-elektro værksted, som
ikke havde nogen mulighed for at få den færdig før end den 6. juni. Jeg
fik samtidig at vide at magneter, der ikke havde været i brug længe,,
meget tit opfører sig sådan. Så måtte jeg have flyttet synet, hvilket
igen ved velvillighed lykkedes. Torsdag aften blev magneten og en
nyfremstillet platin monteret. Vi trak en gang i startsvinget, og så gik
den. Stor var glæden, nu var den i orden! På med prøvepladerne og af
sted til en tankstation. Det var en spændende oplevelse første gang at
køre en sådan bil. Vi opnåede en hastighed af 42 km/t på den
ca. 500 m lange strækning. Benzin på og så rundt om havnen hjem, men
nej. Karburatoren flød over. Lidt bankning fik løsnet svømmeren, og så
kunne den igen.
Et par dage senere var der en meget kraftig benzinlugt på
værkstedet, og der var lukket for benzinen. Det var tanken, der var
blevet utæt. Så måtte
|
|
| den laves, hvilket lykkedes, uden at den
eksploderede. Fredag den 14. juni skulle den synes. Det blev gjort
meget grundigt, og selv om det var den sidste bil, bilinspektøren
skulle syne inden han skulle på pension, blev der ikke sprunget
over, hvor gærdet er lavest. Mangellisten blev i mangel af bedre |
|
udfærdiget på klubbens officielle brevpapir. I
store træk kan man vel sige, den blev godkendt. Der var nogle ting,
der skulle bringes i orden, og det blev de.
Aftenen før afrejsen til Jylland, hvor løbet skulle
finde sted, kørte den 20 km. uden problemer overhovedet, så |
|
|
