|
|
|
Bornholm
Rundt
Som sædvanlig bliver vi vel forsynet med fotografier
fra Bornholm Rundt, taget af Henning Jensen og Carsten Larsen. Gid det var
lige så vel alle vegne.
Årets løb adskilte sig fra tidligere ved en
tidsmæssig klasseopdeling med 1920 som skelsår.
Og for Bilhistorisk Tidsskrift er det velgørende, at
løbet som altid er et godt påskud for også at vise nogle dejlige
motorcykler. Af de 127 anmeldte køretøjer var de 56, altså næsten
halvdelen, motorcykler.
Til venstre en BMW 327 1938 af usædvanlig
restaureringsstandard. Tilhører Jens Erik Hansen. Bemærk 328 hjulene,
som dette eksemplar formodes at have haft fra ny. Derunder en Chevrolet
1928 i meget fin original og urestaureret tilstand; bragt til Bornholm fra
Nykøbing Mors af Kresten Kusk. Til højre et møde mellem to lige gamle
Opel, Preben Pehrsons Kapitän og P Stegmann-Larsens Olympia 1939.
|
|