| |
|
Autohjælp og ambulancekørsel blev derfor i
hvidt omfang foretaget af lokale folk eller sygehuse.
Således havde Ford sidst i 1920'erne introduceret en
kranvogn til stationering hos landets Fordforhandlere, og mange af
dem kom til at køre for Zonen.
Det samme gjaldt ambulancer ejet af sygehuse eller
Røde Kors. Slår man op |
|
i Kraks vejviser fra 1932 er Zonen et
landsdækkende korps med 82 stationer, men realiteten var en anden.
Kun ganske få bynavne var egentlige stationer, resten aftaler med
private.
Naturligvis gav det system problemer. Ikke enhver
Fordforhandler var begejstret for midt om natten at skulle rykke ud
til en dum københavner. Mange aftaler blev derfor sagt op, men |
|
|
Helsingør. Ford AA, Hudson 1923-24, Buick 1929. Kranvognen
stod bos Helsingør Motor Co., ambulancer hos en droskevognmand. Denne
ordning fungerede fra 1932 til Helsingør i 1954 fik rigtig Zone station,
der gik jo en rum tid inden telefonnummeret blev slettet af
Zonens telefontavler.
I 1933 udtaler Wibolts til en avis i anledning af, at en mand
fra København er blevet afslået hjælp fra Zonens »station« i Nyborg,
at man vil ændre systemet således, at abonnenten ikke skal kalde de
lokale folk, men kun de egentlige stationer, som så vil kontakte den
lokale mand på egnen. Egentlige stationer var på det tidspunkt kun
oprettet på Lolland-Falster, Bornholm og i Randers, Viborg, Silkeborg og
Haderslev.
Udbygningen af stationer var først rigtig tilendebragt under
krigen, men fortsatte helt til sammenlægningen. Udbygningen af
centralstationer skete således: Eskildstrup 1930, Randers 1932,
København 1933, Odense 1935, Århus 1938, Ålborg 1941.
|
|
