| |
|
Niendahls brev citeres i øvrigt i sin fulde udstrækning i en artikel, formentlig
af Loft, i programmet til KDAK's jubilæums veteranbilløb i oktober 1951, hvor det er benævnt »en
samtidig teknisk beskrivelse«. Men det er altså et brev som kun er en måned gammelt. |
|
Om det i virkeligheden var Johansen, der havde lavet de konstruktioner, Hammel tog
patent på, ved man ikke, men det er ikke usandsynligt. Johansen var en snild mand, en virkelig
opfinder som hele tiden skulle i gang med noget nyt - da han nu havde lavet et motorkøretøj var det
heller ikke morsomt |
|
|
Billedet på forsiden af BhT er taget her, ved porten ud til Nørrebrogade. Der ser
næsten lige sådan ud i dag. Begge varianter af billedet er taget ved samme lejlighed, Johansen har samme
pletter på tøjet og bule i hatten - end ikke ansigtsudtrykket har han skiftet. Og begge billeder
forekommer trykt i 1925-26.
længere, han lavede aldrig andre og anskaffede heller ingen. Til hans frembringelse hørte i følge
dattersønnen Børge Nielsen de store drejebænke, han brugte i værkstedet, og blandt dem en der kunne
dreje kugler. Han skal også have lavet stilladser, vinduesrammerne til Amerika-båden Frederik den Ottende,
feltkøkkener til hæren og dåser med lågløfter til Vibe-Hastrup skocreme.
Johansen og hans kone fik 8 børn, fem døtre og tre sønner. De fik igen 30 børnebørn, og vi har
talt med nogle af dem. Så vidt vi kan forstå arbejdede kun den yngste søn, Villy, en overgang på
værkstedet, som Johansen omkring 1901 havde overtaget fra Hammel. Børge Nielsen, søn af den ældste
datter, arbejdede der også i de sidste år af 1920'rne. Såvel Johansens bopæl som værksted havde da i en
årrække været
|
|
