|
Billedet på side 2 er taget ved porten i den ene ende af baghuset, som var den
bygning hvor værkstedet lå i stueetagen. Nu er der lager af brugte køleskabe. Huset er opført 1884 og
når man kigger med lup på det gamle foto kan man undre sig over, at murværket er så beskidt og fugerne
forvitret, hvis billedet skulle være taget få år efter,
på adressen Frederik den Syvendes Gade 13 på Nørrebro.
Men nu er vi fremme ved det, der besynderligt nok er det ældste, vi har kunnet finde på tryk.
Et dagbladsinterview i foråret eller forsommeren 1925 med Urban Johansen.. I 1925 var Johansen 73 år.
Avisudklippet har vi i original. Det er illustreret med det ene af de to kendte gamle fotografier af
Johansen på bukken af vognen. Ja, for der er to versioner af billedet, det er der vist ikke før nogen som
har lagt mærke til. Det ene er taget ved inderporten til forhuset på Nørrebrogade, det andet ved
forporten i bagbygningen. Begge lokaliteter kan genkendes i dag, selv om portenes døre er væk og husmuren
det ene sted beklædt med træ.
|
|
Interviewet i 1925 er ledsaget af sidstnævnte foto og lyder under overskriften »Det
første Automobil« i sin helhed:
»Ja, saaledes ser det første Automobil ud, der i 1889 saa Dagens Lys i København. Man
vil jo unægtelig smile lidt ved Synet af dette Fortids-Uhyre, |
|
når man sammenligner det med de elegante Biler, der nu pløjer Asfalt og Landevej. 1
1888 – det foretagsomme Udstillingsaar – paabegyndte Smed Johansen, nuværende Maskinfabrikant
Johansen – der forleden saas her i Bladet sammen med sin Hustru som Guldbrudepar – og som den Gang
ar- |
|
|