|
ligger der endnu. Jacobsen står som ejer endnu i 1898, men i 1900 figurerer Hammel som
ejer. Han har altså overtaget villaen i 1899 — gentager 1899 ! Det udelukker ikke, at han tidligere kan
have lejet den eller et andet hus i Skovshoved. Det var ikke ualmindeligt.
Da formentlig mange nu vil spørge, hvorfor vi ikke før noget andet grunder dateringen på det
ofte citerede »udklip«, dateret 1887, som er gengivet i bogværket »Københavnerliv«, kommer
begrundelsen her:
»Københavnerliv«, i to tykke bind, udkom 1938. Som redaktører figurerer de to kendte
forfattere og journalister Axel Breidahl og Axel Kjerulf. Begge havde i mange år været ansat på
Politiken. Og de er døde og borte for mange år siden. Det er derimod ikke de to dengang unge journalister,
som i virkeligheden gjorde arbejdet, og vi har talt med begge. De siger samstemmende, at kilden omtrent
udelukkende var Politikers gamle årgange, at der næppe er mulighed for nogen tidsmæssige forskydninger og
at de ikke har digtet noget, men nok redigeret, forkortet osv. Uheldigvis har flere af dem der har søgt
efter hvor det formodet i |
|
faksimile gengivne udklip havde stået ledt efter noget der faktisk så sådan ud. Dvs.
med fotografi, uden at gøre sig klart at fotografier bragte københavnske dagblade først omtrent to
årtier senere. Typografien er — som hele værkets — ny af årgang 1937-38, omend tilstræbt gammeldags.
Og endelig fremgår forkortelsen af materialet simpelthen ved flere gange ... (prik-prik-prik) i teksten —
den begynder oven i købet med det.
Dateringen i »Københavnerliv« er altså 1887, og teksten lyder under overskriften
Et Kjøretøj uden Heste:
» ... Vi have i Dag set et mærkeligt Kjøretøj ovre i Hammels Gaard (Nørrebrogade 38). I
Bagbygningen ligger Hammels Maskinfabrik, og her har hans Værkfører, Urban Johansen, lavet denne
Vogn, som kan kjøre uden Heste ... Vi høre, naar den bliver trukket frem og sat i Gang for at kjøre
Prøvetur paa Gaardens Fliser, og da komme vi Alle ilende og se med megen Undren, at den kan bevæge sig,
uden at se, hvorfra den faar Kraften. ... Det er ikke som Dampvognen paa Strandvejen, men den gjør et stort |
|
Spektakel ... Det er en aaben Vogn paa fire høje Hjul med højt Fodstykke, som paa en
Karet og For- og Bagsæde med Ryglæn som paa de gamle Agestole ...
... Det mærkelige Kjøretøj uden Heste skal være set paa Gaden, og det skal være Meningen, at Hr.
Johansen skal kjøre Hr. Hammel helt ud til Skovshoved, hvor han bor, hvis de kan komme saa langt ...
Slut på Citat 2.
Det er dette påståede citat, mange har bygget deres datering på, også flere seriøse
bilhistorikere og ikke mindst KDAK's daværende kontorchef Vagn Loft, da han i begyndelsen af 1950'erne
fandt på at få vognen frem af gemmerne på Danmarks Tekniske Museum (der dengang ikke havde sine
udstillingslokaler i Helsingør). Loft skrev selv flere større og mindre artikler, sommetider med
fantasifulde skildringer af forskrækkede krinolineklædte damer, og artiklerne blev selvsagt publiceret i
KDAK's eget blad AUTO, men også Danmarks Tekniske Museums årbog, i den engelske »Veteran Car Club
Gazette« og senere i vor egen klubs årsberetning for 1959. I sidstnævnte citerer Loft også direkte |
|